Aktier, aktier, aktier og lidt mere om aktier…
I går afholdte vi et fantastisk arrangement omkring aktier, value investering og brug af UPSIDO.com for en del af vores kunder. Vi fik mulighed for at tale om brugervenligheden af UPSIDO.com og har fået et større indblik i, hvilke funktionaliteter vi skal udvikle for at gøre vores løsning endnu bedre. Vi vil helt afgjort afholde lignende arrangementer i fremtiden og i første omgang vil det blive vores kunder i Jylland, der vil muligheden for at mødes med os. Er du kunde boende i Jylland vil du blive orienteret, når vi afholder et arrangement omkring aktier og investering.
Det var en fornøjelse at mærke den positive energi omkring aktier og investering med UPSIDO.com. Vi er mere end nogensinde overbeviste om, at vi tilbyder en banebrydende løsning og koncept, der bredt appellerer til private investorer, der gerne vil investere selv. Vi tror på, at vores vision for fremtiden om flere og mere vidende private investorer vil gå i opfyldelse, samt at UPSIDO.com vil være en underliggende katalysator i denne udvikling.
Derudover fik vi lejlighed til at lave en brugervenlighedstest af UPSIDO.com på nogle få af vores kunder, hvilket har givet værdifuld indsigt i, hvordan brugere af UPSIDO.com anvender applikationen. Med denne viden og brugeradfærd kan vi fremadrette udvikle applikationen til at blive endnu mere brugervenlig.
(Stemningsbilleder fra gårsdagens arrangement om aktier og investering)
Algoritmisk handel og dens betydning for den private investor
Algoritmisk handel er avanceret automatiseret handel primært udført af investeringsbanker, hedge fonde etc. Er du kortsigtet privatinvestor, så bør du overveje din investeringsstrategi endnu engang. Konklusionen er, at den kortsigtede privatinvestor spiller et spil, der er tabt på forhånd. For den langsigtede privatinvestor er fremkomsten af algoritmisk aktiehandel ikke et problem.
Forleden havde vi en samtale med en af vores kunder omkring algoritmisk handel på fondsbørserne. Vi fik et meget dybtgående spørgsmål fra kunden.
Er fremkomsten og væksten i algoritmisk aktiehandel enden på private investorer i aktiemarkedet?
Ved første øjekast lyder spørgsmålet skræmmende, fordi det implicit leder til svaret: ja det kunne blive enden for den private investor. Vi kan dog forsikre dig, at det helt sikkert ikke vil betyde enden for den private investor. Måske tværtimod. Den underliggende frygt i spørgsmålet er, om investeringsbankernes avancerede computermodeller og hurtige handelssystemer konstant vil vinde over den private investor.
Den 9. september 2009 havde Bjørn Sibbern, CEO i NASDAQ OMX Copenhagen, et bidrag til Dansk Investor Relations Forenings (DIRF) årsdag omkring netop algoritmisk handel. Her kan du læse B. Sibberns bidrag Algoritmisk handel og den betydning for markedet og prisdannelsen.
B. Sibberns bidrag beskriver hvorledes algoritmisk handel har forbedret likviditeten (i USA er omsætningshastigheden på børserne 367%! dvs. den gennemsnitlige ejerskabsperiode er omkring 100 dage) og vokset kraftigt siden 2004. Bemærk i hans slides, hvordan algohandlen faldt kraftigt efter IT-boblen. En sådan tendens kan sagtens komme til at forekomme igen.
Algoritmisk handel vs. den kortsigtede privatinvestor
Investeringsbankerne har store databaser med lange tidsserier gående tilbage til 1950′erne med point-in-time funktionalitet, hvilket gør dem i stand til at lave uendelige mange regressionsmodeller over forskellige markeders (aktier, valuta, obligationer, råvarer, renter mv) performance. Produktet er avancerede algoritmefunktioner, der er direkte koblet op på alverdens fondsbørser. Her leder algoritmerne konstant efter arbitragemuligheder i markedet eller kortfristede positioner, som computeren mener med stor sandsynlighed vil give gevinst.
Handelseksekveringerne er så hurtige og præcise, at ingen mennesker kan følge med. Derudover kan computerne overskue så mange variabler, at de har et bedre udgangspunkt for at indgå i kortsigtede positioner i markedet. Mange af de store investeringsbanker har hele IT-afdelinger, der ikke laver andet end at optimere algoritmerne og øge hastighederne på deres eksekveringer. Når man tænker på, hvor store de finansielle markeder er, så kan en lille forbedring betyder mange millioner ekstra i handelsgevinster. Der findes også selskabder, der lever af at sælge algoritmer og handelssystemer til bankerne f.eks. Orc Software i sverige. Selskabet er børsnoteret i Sverige, så du kan læse om selskabet i UPSIDO.com her.
Konklusionen er, at de private investorer, der forsøger sig som daytradere i det nye DayTradeCenter, eller forsøger sig med kortsigtet swing trading baseret på TA, spiller et spil de ikke kan vinde. Hvordan skulle en lille privat investor kæmpe mod de store investeringsbankers supercomputere? Det er absurd og naivt, hvis du tror, at du med en fancy TA-model købt på et site i USA til $85 kan konkurrere mod investeringsbankerne.
Algoritmisk handel vs. den langsigtede privatinvestor
B. Sibbern skriver godt nok, at disse algoritmiske modeller også i nogle tilfælde er langsigtede, men hovedparten er kortsigtede. På den lange bane spiller mange flere variabler ind i den langsigtede prisfastsættelse af aktierne, hvilket gør beslutningsprocessen mere kompleks.
Ingen af verdens store kendte investorer som Warren Buffett, George Soros, Jim Rogers, Marc Faber etc. anvender supercomputere i deres investeringsproces. På den lange bane bliver timing mindre vigtigt for det totale afkast, hvilket vi også har skrevet om tidligere her. Tag for eksempel en succesfuld investeringsforening som Skagen Fondene. Deres tre store fonde har historisk leveret et årligt afkast mellem 16,5-19,8% p.a. uden at bruge avancerede algoritmer. Deres filosofi er langsigtede valueinvesteringer – denne tilgang til investering kræver ingen algoritmer.
I en Warren Buffett tale fra 1984 beskriver han en række valueinvestorer, der systematisk har slået markedet ud fra simple investeringsprincipper. Igen uden brug af supercomputere. Os bekendt anvendes algoritmer og automatiseret handel ikke udstrækt i langsigtede aktieinvesteringer, da deres værdi på den korte bane ikke kan bruges til noget på den lange bane.
Konklusionen er, at den private investor der spiller det langsigtede spil med sunde investeringsprincipper ikke behøver at være bange for investeringsbanker, supercomputere eller lignende. Spillereglerne har ikke ændret sig på langsigtede investeringer. Tværtimod har tilgangen af Internettet givet private investorer adgang til informationer og værktøjer, der i højere gør, at de selv kan konkurrere mod Skagen Fondene, LD Invest, Danske Invest mv. i stedet for at betale dem dyre gebyrer.
UPSIDO.com nu med flere porteføljer og optimeret aktieside
Efter nogle travle dage har vi fundet vej tilbage til tastaturet med nogle gode nyheder.
Vi har netop lanceret muligheden for at have flere porteføljer, hvilket har været en efterspurgt funktionalitet.
Du kan oprette forskellige porteføljer, hvilket mange private investorer har i dag. Du kan også anvende flere porteføljer til at lave en “for sjov” portefølje, der tester idéer eller strategier af.
Derudover har vi fortsat med optimere brugervenligheden i forlængelse af den nye menu navigering med en menu i venstre side. Vi indførte dette nye design på portefølje siden for nogle uger siden og nu har aktiesiden også fået en opdatering.
Den nye menu i venstre side bevirker samtidig, at vi har lavet “elastisk design” på bredden. Dette betyder, at du udnytter din skærmopløsning bedre på UPSIDO.com end tidligere, da vi kørte med fast bredde på designet. Resten af UPSIDO.com vil løbende blive opdateret til det nye design til gavn for brugervenligheden.
Derudover arbejder vi hårdt på at tilbyde nye spændende tiltag til dig i de næste måneder fremover.
Farlig investorstrategi kun at købe dansk
I forbindelse med lanceringen af vores nye sektor risiko værktøj under portefølje lavede UPSIDO.com en analyse, som Dagbladet Børsen valgte at offentliggøre på borsen.dk. Du kan læse historien her.
Grundlæggende er analysens pointe, at det danske aktiemarked er et meget koncentreret aktiemarked, illustreret ved nedenstående figur over fordelingen af markedsværdi på sektorniveau.
Hele 85 pct. af markedsværdien er placeret i sektorerne finans, sundhedspleje og industri. Hvis du som investor placerer din kapital tilfældigt på det danske aktiemarked, bliver din portefølje nemt meget koncentreret på få sektorer, hvilket giver en højere risikoprofil sammenlignet med en portefølje eksponeret mod alle sektorer.
UPSIDO.com håber på, at private investorer vil begynde at betragte det nordiske aktiemarked som deres hjemmemarked. Det samlede nordiske aktiemarked (Danmark, Sverige, Norge og Finland) består af ca. 850 aktier sammenlignet med ca. 200 danske aktier, og fordelingen på sektorer er større illustreret ved nedenstående figur.
Ønsker du som dansk privatinvestor eksponering mod IT og energi, så bliver du nødt til at se på de andre nordiske aktiemarkeder, da disse to sektorer nærmest er ikke-eksisterende på Københavns Fondsbørs.
Vores analyse peger også på en amerikansk undersøgelser, der viser, at private investorer har en tendens til at have ligevægtede porteføljer på sektorniveau. Det vil sige 10 pct. af kapitalen i 10 forskellige aktier i forskellige sektorer. Denne vægtningsstrategi giver større udsving i porteføljens afkast uden, at du bliver kompenseret gennem et større afkast.
Derfor har vi udviklet et sektor risiko værktøj, der angiver, hvordan din eksponering på forskellige sektorer er sammenlignet med markedet. Da det samlede nordiske aktiemarked har en finansvægtning på 20 pct., så giver det intuitivt god mening ikke at have 50 pct. af porteføljen i Nordea Bank og Danske Bank, med mindre man har gode grunde til at være så overeksponeret.
Reflektion omkring købs- og salgsanbefalinger samt modelporteføljer
Enhver investor bør kraftigt overveje helt at overse anbefalinger og modelporteføljer, fordi de ofte ikke matcher ens egne præferencer omkring risiko, tidshorisont og afkast. Derfor bør investorer selv bestemme sig for, hvilke investeringer der passer til ens egne investeringspræferencer.
Skaber bankernes anbefalinger værdi?
Stort set alle banker der har et solidt forretningsomfang på kapitalmarkederne sender dagligt købs- og salgsanbefalinger ud på aktier, valutakryds, obligationer, råvarer mv. Alt sammen er en service til handelskunderne. De bidrager med værdi til bankens kunder, men så sandelig også værdi til banken. I bogen “The Intelligent Investor” kan man læse om, hvordan investorer (private og professionelle) siden begyndelsen af 1900-tallet har vendt deres porteføljerne oftere og oftere. Denne tendens skyldes naturligvis en kombination af billigere og nemmere adgang til online handelsplatforme og informationer, men så i høj grad også investeringsbankernes stigende grad af købs- og salgsanbefalinger. Denne oftere handel er en meget profitabel forretning for bankerne, hvilket senest er blevet illustreret med SEBs 3. kvartalsregnskab i dag, der viste massiv fremgang i indtjeningen i den danske del af forretningen, og var primært båret frem af meget stor handelsaktivitet i valuta, obligationer og aktier.
Kilde: politiken.dk
Typisk udsender bankernes handelsafdelinger købs- og salgsanbefalinger med 12-månedernes “kurs-targets”, hvilket betyder, at en købsanbefaling udsende, hvis “fair-value” menes at være over den nuværende kurs. Følgende forhold gør disse købs- og salgsanbefalinger problematiske:
- De udsendes af selvsamme institution, der tjener penge på de efterfølgende handler
- Anbefalingerne bygger på såkaldte “DCF-analyser”, der tilbagediskonterer selskabets forventede pengestrømme. Enhver studerende på Copenhagen Business School ved hvor følsomme disse analyser er over for bare små ændringer i forskellige estimater – specielt i den del af modellen man kalder “terminalværdien”, dvs. alle de pengestrømme der ligger langt ude i fremtiden. Modellen er teoretisk korrekt men praktisk ekstrem tvivlsom.
- Anbefalingerne har ofte en tidshorisont på 12 måneder, hvilket automatisk tvinger kunderne til at tænke kortsigtet (12 måneder er kortsigtet inden for investering). Bankens kunder har forskellige risiko-, tids- og afkastpræferencer, hvilket gør anbefalingerne ubrugelige for størstedelen af kunderne.
Vil man absolut have deciderede anbefalinger, så bør enhver investor overveje at skaffe disse fra uafhængige analysehuse.
Modelporteføljer – kan det bruges til noget?
Tankegangen bag en modelportefølje er prisværdig, da den giver kunder et holdepunkt. Der er dog gode grunde til, at UPSIDO.com ikke har sin egen modelportefølje.
Problemet med modelporteføljer er, at de kun er fremadrettet fra det tidspunkt de blev oprettet. Dette er meget problematisk, da det tager ca. 32 år for en porteføljestrategi med sikkerhed at fastslå, at dens succes ikke skyldes held. Alene det bør afvise en modelportefølje. Nuvel de fleste vil sige, at de kan overse dette argument.
Det næste problem ved modelporteføljer er det samme som med bankernes anbefalinger. Du kan aldrig lave en modelportefølje, der er velegnet til alle investorer, da disse igen har forskellige risiko-, tids- og afkastpræferencer. Dette ville bevirke, at man skulle lave mindst 10 forskellige porteføljer, da der findes utrolig mange forskellige præferencer inden for investering. Denne tilgang til modelporteføljer vil nok forvirre mere end gavne.
Den bedste tilgang til modelporteføljer vil være at lave mange forskellige strategier og så backteste strategien tilbage til begyndelsen af 1990′erne, hvor man har god data. Dette ville med det samme give en god historik og hurtigt kunne producere mange forskellige strategier, som investorer så kunne vælge efter investeringspræference. Sådanne “mekaniske-strategier” bygget på backtesting, bygger på at fremtiden bliver som fortiden og det er måske en noget anstrengt antagelse.
Konklusion
Enhver investor bør kraftigt overveje helt at overse anbefalinger og modelporteføljer, fordi de ofte ikke matcher ens egne præferencer omkring risiko, tidshorisont og afkast. Derfor bør investorer gøre det selv ved at bestemme sig for, hvilke investeringer der passer til ens præferencer. Kun den enkelte investor kan bedst vide, hvad disse præferencer er – ingen modelporteføljer eller anbefalinger fører til El Dorado.
Opdatering den 22. oktober kl. 13.53
For omkring seks måneder siden udgav to professorer en omfattende rapport omkring aktieanalytikernes anbefalinger. Konklusionen var tydelig. Anbefalingerne tilfører ikke ekstra værdi, da de ofte rider på bølgen af allerede offentliggjorte informationer fra virksomhederne selv. Undersøgelsen viste, at aktiekursen kun bevæger sig med 0,03 pct. efter en analytiker har skiftet anbefaling.
(Billede af en analytiker, der har fået noget at tænke over)
Kilde: business.dk, Foto: Scanpix
3. kvartal 2009 bliver afgørende
Forbrugertillidsindikatorer, indkøbschefernes forventning til fremtiden, arbejdsløshedstal, inflation, klimadebat, underskud på betalingsbalancen, svækket dollar, færre banklån til virksomheder, faldende investeringer mv. Alt sammen bliver blæst ud i finansnyhederne på TV, radio og web. Den ene kommentator efter den anden bliver sat foran kameraet til at vurderer dit og dat.
“Tror du, at recessionen er overstået?”
“Baseret på forbrugertilliden og stabilisering af priser, samt mange gode forårstegn i USA, forventer vi helt sikkert, at recessionen er slut nu og det vil gå fremad. Vi anbefaler vores kunder at øge risikoen.”
Alt sammen er varm snak. Der er kun EN TING, der tæller nu og det er virksomhedernes omsætning og bundlinje for 3. kvartal 2009. Der er lagt op til en vaskeægte gyser. I dag kom Nokia (Nordens næststørste virksomhed) med regnskab og det var ikke godt – ja faktisk det første kvartalunderskud siden 1996.
(Nokias imponerende hovedkontor i Helsinki)
En ting er sikkert. Centralbankerne har holdt en hånd under priserne ved kvantitativt at pumpe milliarder af likviditet ud i markedet. Dermed forventer vi, at omsætningen vil være stabiliseret og måske stiger lidt i forhold til 2. kvartal 2009. Indtjeningen der bliver den vigtigste indikator er et stort spørgsmålstegn. 2. kvartal 2009 gav ikke noget entydigt svar på om indtjeningen er stabiliseret i virksomhederne. Nedenstående kan I se to indeksede grafer over udviklingen i omsætningen og indtjeningen i de 60 største nordiske virksomheder.
Vi følger naturligvis udviklingen tæt i 3. kvartal. Derudover lovede vi en artikel om vores nye sektorrisiko værktøj – den er på trapperne. Samtidig vil vi gerne gøre reklame for vores artikelserie “Investeringshjælp”. Den er på ingen måde død og næste “afsnit” i serien vil snart komme og det vil handle om, hvordan man analyserer et selskab på nøgletal og regnskabstal.
Er der ikke noget anderledes ved UPSIDO.com…?
Alle Jer brugere oplever i disse uger store forandringer. I sidste uge lagde vi en helt ny forside op, der bedre formidler, hvad UPSIDO.com handler om samt en hurtig introduktionsvideo. I aften vil mange af Jer opleve endnu en stor forandring. Den første i en lang række, der vil forbedre UPSIDO.com, brugervenligheden, nye værktøjer, bedre tilgængelighed, mere hjælp mv. Nedenstående ses et billede af det nye design på UPSIDO.com.
Hvis I går ind under portefølje i aften vil I samtidig se et helt nyt værktøj til porteføljen (se billedet ovenfor). Værktøjet hedder “sektorrisiko” og er et værktøj, der for første gang hjælper private investorer med at kontrollere og optimere deres eksponering på sektorer. Der er mange gode grunde til at dette er vigtigt, hvilket jeg vil komme ind på i morgen i et nyt blogindlæg omkring det nye værktøj.
Resten af UPSIDO.com vil langsomt blive konverteret til det nye design med en mere overskuelig menu i venstreside – med andre ord de forskellige sider vil ændre sig en smule over de næste par måneder. Ellers ønsker hele teamet bag UPSIDO.com Jer god fornøjelse med det nye design og sektorrisiko værktøj.
Er lykken gjort med UPSIDO Rating?
Kan du bare investere ud fra UPSIDO Rating?
Svaret er både ja og nej.
Vi blevet spurgt om dette til produktpræsentationer, på email og i telefonen. Vi plejer at give følgende svar:
UPSIDO Rating er et godt tal til at sortere de mest risikofyldte og dårligste selskaber fra, men tallet kan ikke stå alene og bør anvendes sammen med andres nøgletal og egne vurderinger omkring fremtiden, risikoappetit, sammensætning af porteføljen mv.
Hvad sker der, hvis du kun ser på UPSIDO Rating som eneste investeringskriterium? Nedenstående kan du se en graf over kursudviklingen blandt nordiske aktier over en periode på fem år. Grafen viser, hvordan en aktie med f.eks. UPSIDO Rating på 20 klarede sig over de næste fem år.
Resultatet passer perfekt med vores egen verdensopfattelse. Nemlig at et nøgletal eller matematisk model ALDRIG kan emulere virkeligheden præcist eller for dens sags skyld fremtiden. Lad os præcisere, hvad det er vi mener.
Den gule linje er en lineær regression af kursudviklingen i forhold til UPSIDO Rating for 5 år siden. Den har en positiv hældning, hvilket betyder, at set over hele datasættet, så indikerer en højere UPSIDO Rating en højere sandsynlighed for et bedre afkast. Hvad grafen også viser er, at nogle selskaber med dårlig UPSIDO Rating (dvs. under 35) faktisk har klaret sig fantastisk godt og langt bedre end gennemsnittet. Dette bekræfter, at nøgletallet alene ikke kan forudsige den præcise udvikling i aktiekusen, men effektivt guide dig i den rigtige retning med hensyn til dine aktieinvesteringer – dvs. høje UPSIDO Rating større sandsynlighed for succes, men det sidste forarbejde inden du invester bør du foretage med udgangspunkt i andre nøgletal mv.
Hvad UPSIDO Rating ikke er…
UPSIDO Rating kan som demonstreret ikke anvendes til med 100% sikkerhed at fastslå, at en aktie vil klare sig godt eller dårligt i alle tilfælde. Men generelt kan tallet fortælle dig om selskabet er stærkt eller svagt, hvilket i det lange løb, har det med at give sig udslag i kursudviklingen.
Lad os give dig et eksempel på tolkningen af UPSIDO Rating.
SAS har en UPSIDO Rating på 13, mens Novo Nordisk B har en UPSIDO Rating på 73. Hvad betyder det? Med udgangspunkt i grafen er der stor sandsynlighed for at Novo Nordisk vil klare sig bedre end SAS over de næste 5 år. Men alternativt kan SAS aktien blive den bedste investering over de 5 år. Hvordan det? En UPSIDO Rating på 13 for SAS betyder, at selskabet er håbløst svagt og dårlige til at forrente kapitalen og tjene penge. Med andre ord er en investering i SAS høj risiko og et væddemål på, at ledelsen kan vende selskabet til profitabilitet igen. Gør de det, så bliver det en fantastisk investering. Igen UPSIDO Rating fortæller dig dette og angiver indirekte også sandsynligheden for succes, da så lav en UPSIDO Rating sjældent ender godt. Omvendt er Novo Nordisk den sikre investering.
Pointen er altså, at UPSIDO Rating er fantastisk til at sortere de gode fra de dårlige, men tallet må ikke anvendes ukritisk, da verden ALDRIG kan koges 100% ned i et tal. Vi håber, at dette blogindlæg har givet en vis klarhed over nøgletallet.
Online-iværksættere tættere på flere aktionærer
I dag har UPSIDO.com så igen været omtalt i pressen.
http://www.erhvervsbladet.dk/ivaerksaetteri/online-ivaerksaettere-taettere-paa-flere-aktionaerer
Nyheden kommer oven på en september måned, der har været den bedste måned for UPSIDO.com nogensinde. Vores tre simple budskaber er for alvor begyndt at trænge igennem i Danmark. Nu skal vi bare have svenskerne og nordmændene med på vognen:
- Investér selv – det er nemmere end du tror
- Træf bedre beslutninger – lav et bedre afkast med de rigtige værktøjer
- Drop din banks produkter – og spar rigtig mange penge
De private investorers aktiehandel er steget med 57%
I dag kom der tal på aktiehandlen for september måned. De private handlede aktier for 8,1 mia. kr. fordelt på 152.700 handler. Antallet af handler var en mindre tilbagegang i forhold til august måned, der havde 175.400 handler. Nedenstående graf viser udviklingen i antal aktiehandler på NASDAQ OMX Copenhagen siden august 2007. Den blå kurve er de faktiske tal, mens den røde kurve er antal handler løbende 12 måneder.
Kilde: VP Securities A/S
Ser man på antallet af aktiehandler løbende 12 måneder, så er antallet af aktiehandler steget med 57% de seneste 12 måneder. Grafen bekræfter endnu en gang, at den underliggende udvikling i aktiemarkedet går mod, at flere private handler selv. De vil og gør det selv. En lignende udviklingen har fundet og finder stadig sted i USA, hvor den private aktiekultur er flere årtier foran Danmark og resten af Norden.
Finanskrisen har imidlertidigt brudt de gamle tillidsbånd vi havde til den finansielle sektor. Forhåbentlig vil gør-det-selv investeringskulturen vokse hastigt herfra. Vi har en drøm i UPSIDO.com om, at vi kan understøtte denne udvikling, ved at stille det bedste produkt tilrådighed for dem, der ønsker at investere selv. Vi har også en drøm om, at fremtidige kunder/brugere kan “uddanne sig selv” gennem en lærerig E-learning platform smeltet sammen i vores produkt. Udover at private kan gøre det mindste lige så godt som de professionelle, så giver det også en anden tryghed at vide hvordan ens formue er placeret. Ydermere giver det selvtillid at forvalte sine egne penge.
