UPSIDO.com nu med flere porteføljer og optimeret aktieside
Efter nogle travle dage har vi fundet vej tilbage til tastaturet med nogle gode nyheder.
Vi har netop lanceret muligheden for at have flere porteføljer, hvilket har været en efterspurgt funktionalitet.
Du kan oprette forskellige porteføljer, hvilket mange private investorer har i dag. Du kan også anvende flere porteføljer til at lave en “for sjov” portefølje, der tester idéer eller strategier af.
Derudover har vi fortsat med optimere brugervenligheden i forlængelse af den nye menu navigering med en menu i venstre side. Vi indførte dette nye design på portefølje siden for nogle uger siden og nu har aktiesiden også fået en opdatering.
Den nye menu i venstre side bevirker samtidig, at vi har lavet “elastisk design” på bredden. Dette betyder, at du udnytter din skærmopløsning bedre på UPSIDO.com end tidligere, da vi kørte med fast bredde på designet. Resten af UPSIDO.com vil løbende blive opdateret til det nye design til gavn for brugervenligheden.
Derudover arbejder vi hårdt på at tilbyde nye spændende tiltag til dig i de næste måneder fremover.
Farlig investorstrategi kun at købe dansk
I forbindelse med lanceringen af vores nye sektor risiko værktøj under portefølje lavede UPSIDO.com en analyse, som Dagbladet Børsen valgte at offentliggøre på borsen.dk. Du kan læse historien her.
Grundlæggende er analysens pointe, at det danske aktiemarked er et meget koncentreret aktiemarked, illustreret ved nedenstående figur over fordelingen af markedsværdi på sektorniveau.
Hele 85 pct. af markedsværdien er placeret i sektorerne finans, sundhedspleje og industri. Hvis du som investor placerer din kapital tilfældigt på det danske aktiemarked, bliver din portefølje nemt meget koncentreret på få sektorer, hvilket giver en højere risikoprofil sammenlignet med en portefølje eksponeret mod alle sektorer.
UPSIDO.com håber på, at private investorer vil begynde at betragte det nordiske aktiemarked som deres hjemmemarked. Det samlede nordiske aktiemarked (Danmark, Sverige, Norge og Finland) består af ca. 850 aktier sammenlignet med ca. 200 danske aktier, og fordelingen på sektorer er større illustreret ved nedenstående figur.
Ønsker du som dansk privatinvestor eksponering mod IT og energi, så bliver du nødt til at se på de andre nordiske aktiemarkeder, da disse to sektorer nærmest er ikke-eksisterende på Københavns Fondsbørs.
Vores analyse peger også på en amerikansk undersøgelser, der viser, at private investorer har en tendens til at have ligevægtede porteføljer på sektorniveau. Det vil sige 10 pct. af kapitalen i 10 forskellige aktier i forskellige sektorer. Denne vægtningsstrategi giver større udsving i porteføljens afkast uden, at du bliver kompenseret gennem et større afkast.
Derfor har vi udviklet et sektor risiko værktøj, der angiver, hvordan din eksponering på forskellige sektorer er sammenlignet med markedet. Da det samlede nordiske aktiemarked har en finansvægtning på 20 pct., så giver det intuitivt god mening ikke at have 50 pct. af porteføljen i Nordea Bank og Danske Bank, med mindre man har gode grunde til at være så overeksponeret.
Reflektion omkring købs- og salgsanbefalinger samt modelporteføljer
Enhver investor bør kraftigt overveje helt at overse anbefalinger og modelporteføljer, fordi de ofte ikke matcher ens egne præferencer omkring risiko, tidshorisont og afkast. Derfor bør investorer selv bestemme sig for, hvilke investeringer der passer til ens egne investeringspræferencer.
Skaber bankernes anbefalinger værdi?
Stort set alle banker der har et solidt forretningsomfang på kapitalmarkederne sender dagligt købs- og salgsanbefalinger ud på aktier, valutakryds, obligationer, råvarer mv. Alt sammen er en service til handelskunderne. De bidrager med værdi til bankens kunder, men så sandelig også værdi til banken. I bogen “The Intelligent Investor” kan man læse om, hvordan investorer (private og professionelle) siden begyndelsen af 1900-tallet har vendt deres porteføljerne oftere og oftere. Denne tendens skyldes naturligvis en kombination af billigere og nemmere adgang til online handelsplatforme og informationer, men så i høj grad også investeringsbankernes stigende grad af købs- og salgsanbefalinger. Denne oftere handel er en meget profitabel forretning for bankerne, hvilket senest er blevet illustreret med SEBs 3. kvartalsregnskab i dag, der viste massiv fremgang i indtjeningen i den danske del af forretningen, og var primært båret frem af meget stor handelsaktivitet i valuta, obligationer og aktier.
Kilde: politiken.dk
Typisk udsender bankernes handelsafdelinger købs- og salgsanbefalinger med 12-månedernes “kurs-targets”, hvilket betyder, at en købsanbefaling udsende, hvis “fair-value” menes at være over den nuværende kurs. Følgende forhold gør disse købs- og salgsanbefalinger problematiske:
- De udsendes af selvsamme institution, der tjener penge på de efterfølgende handler
- Anbefalingerne bygger på såkaldte “DCF-analyser”, der tilbagediskonterer selskabets forventede pengestrømme. Enhver studerende på Copenhagen Business School ved hvor følsomme disse analyser er over for bare små ændringer i forskellige estimater – specielt i den del af modellen man kalder “terminalværdien”, dvs. alle de pengestrømme der ligger langt ude i fremtiden. Modellen er teoretisk korrekt men praktisk ekstrem tvivlsom.
- Anbefalingerne har ofte en tidshorisont på 12 måneder, hvilket automatisk tvinger kunderne til at tænke kortsigtet (12 måneder er kortsigtet inden for investering). Bankens kunder har forskellige risiko-, tids- og afkastpræferencer, hvilket gør anbefalingerne ubrugelige for størstedelen af kunderne.
Vil man absolut have deciderede anbefalinger, så bør enhver investor overveje at skaffe disse fra uafhængige analysehuse.
Modelporteføljer – kan det bruges til noget?
Tankegangen bag en modelportefølje er prisværdig, da den giver kunder et holdepunkt. Der er dog gode grunde til, at UPSIDO.com ikke har sin egen modelportefølje.
Problemet med modelporteføljer er, at de kun er fremadrettet fra det tidspunkt de blev oprettet. Dette er meget problematisk, da det tager ca. 32 år for en porteføljestrategi med sikkerhed at fastslå, at dens succes ikke skyldes held. Alene det bør afvise en modelportefølje. Nuvel de fleste vil sige, at de kan overse dette argument.
Det næste problem ved modelporteføljer er det samme som med bankernes anbefalinger. Du kan aldrig lave en modelportefølje, der er velegnet til alle investorer, da disse igen har forskellige risiko-, tids- og afkastpræferencer. Dette ville bevirke, at man skulle lave mindst 10 forskellige porteføljer, da der findes utrolig mange forskellige præferencer inden for investering. Denne tilgang til modelporteføljer vil nok forvirre mere end gavne.
Den bedste tilgang til modelporteføljer vil være at lave mange forskellige strategier og så backteste strategien tilbage til begyndelsen af 1990′erne, hvor man har god data. Dette ville med det samme give en god historik og hurtigt kunne producere mange forskellige strategier, som investorer så kunne vælge efter investeringspræference. Sådanne “mekaniske-strategier” bygget på backtesting, bygger på at fremtiden bliver som fortiden og det er måske en noget anstrengt antagelse.
Konklusion
Enhver investor bør kraftigt overveje helt at overse anbefalinger og modelporteføljer, fordi de ofte ikke matcher ens egne præferencer omkring risiko, tidshorisont og afkast. Derfor bør investorer gøre det selv ved at bestemme sig for, hvilke investeringer der passer til ens præferencer. Kun den enkelte investor kan bedst vide, hvad disse præferencer er – ingen modelporteføljer eller anbefalinger fører til El Dorado.
Opdatering den 22. oktober kl. 13.53
For omkring seks måneder siden udgav to professorer en omfattende rapport omkring aktieanalytikernes anbefalinger. Konklusionen var tydelig. Anbefalingerne tilfører ikke ekstra værdi, da de ofte rider på bølgen af allerede offentliggjorte informationer fra virksomhederne selv. Undersøgelsen viste, at aktiekursen kun bevæger sig med 0,03 pct. efter en analytiker har skiftet anbefaling.
(Billede af en analytiker, der har fået noget at tænke over)
Kilde: business.dk, Foto: Scanpix
3. kvartal 2009 bliver afgørende
Forbrugertillidsindikatorer, indkøbschefernes forventning til fremtiden, arbejdsløshedstal, inflation, klimadebat, underskud på betalingsbalancen, svækket dollar, færre banklån til virksomheder, faldende investeringer mv. Alt sammen bliver blæst ud i finansnyhederne på TV, radio og web. Den ene kommentator efter den anden bliver sat foran kameraet til at vurderer dit og dat.
“Tror du, at recessionen er overstået?”
“Baseret på forbrugertilliden og stabilisering af priser, samt mange gode forårstegn i USA, forventer vi helt sikkert, at recessionen er slut nu og det vil gå fremad. Vi anbefaler vores kunder at øge risikoen.”
Alt sammen er varm snak. Der er kun EN TING, der tæller nu og det er virksomhedernes omsætning og bundlinje for 3. kvartal 2009. Der er lagt op til en vaskeægte gyser. I dag kom Nokia (Nordens næststørste virksomhed) med regnskab og det var ikke godt – ja faktisk det første kvartalunderskud siden 1996.
(Nokias imponerende hovedkontor i Helsinki)
En ting er sikkert. Centralbankerne har holdt en hånd under priserne ved kvantitativt at pumpe milliarder af likviditet ud i markedet. Dermed forventer vi, at omsætningen vil være stabiliseret og måske stiger lidt i forhold til 2. kvartal 2009. Indtjeningen der bliver den vigtigste indikator er et stort spørgsmålstegn. 2. kvartal 2009 gav ikke noget entydigt svar på om indtjeningen er stabiliseret i virksomhederne. Nedenstående kan I se to indeksede grafer over udviklingen i omsætningen og indtjeningen i de 60 største nordiske virksomheder.
Vi følger naturligvis udviklingen tæt i 3. kvartal. Derudover lovede vi en artikel om vores nye sektorrisiko værktøj – den er på trapperne. Samtidig vil vi gerne gøre reklame for vores artikelserie “Investeringshjælp”. Den er på ingen måde død og næste “afsnit” i serien vil snart komme og det vil handle om, hvordan man analyserer et selskab på nøgletal og regnskabstal.
Er der ikke noget anderledes ved UPSIDO.com…?
Alle Jer brugere oplever i disse uger store forandringer. I sidste uge lagde vi en helt ny forside op, der bedre formidler, hvad UPSIDO.com handler om samt en hurtig introduktionsvideo. I aften vil mange af Jer opleve endnu en stor forandring. Den første i en lang række, der vil forbedre UPSIDO.com, brugervenligheden, nye værktøjer, bedre tilgængelighed, mere hjælp mv. Nedenstående ses et billede af det nye design på UPSIDO.com.
Hvis I går ind under portefølje i aften vil I samtidig se et helt nyt værktøj til porteføljen (se billedet ovenfor). Værktøjet hedder “sektorrisiko” og er et værktøj, der for første gang hjælper private investorer med at kontrollere og optimere deres eksponering på sektorer. Der er mange gode grunde til at dette er vigtigt, hvilket jeg vil komme ind på i morgen i et nyt blogindlæg omkring det nye værktøj.
Resten af UPSIDO.com vil langsomt blive konverteret til det nye design med en mere overskuelig menu i venstreside – med andre ord de forskellige sider vil ændre sig en smule over de næste par måneder. Ellers ønsker hele teamet bag UPSIDO.com Jer god fornøjelse med det nye design og sektorrisiko værktøj.
Er lykken gjort med UPSIDO Rating?
Kan du bare investere ud fra UPSIDO Rating?
Svaret er både ja og nej.
Vi blevet spurgt om dette til produktpræsentationer, på email og i telefonen. Vi plejer at give følgende svar:
UPSIDO Rating er et godt tal til at sortere de mest risikofyldte og dårligste selskaber fra, men tallet kan ikke stå alene og bør anvendes sammen med andres nøgletal og egne vurderinger omkring fremtiden, risikoappetit, sammensætning af porteføljen mv.
Hvad sker der, hvis du kun ser på UPSIDO Rating som eneste investeringskriterium? Nedenstående kan du se en graf over kursudviklingen blandt nordiske aktier over en periode på fem år. Grafen viser, hvordan en aktie med f.eks. UPSIDO Rating på 20 klarede sig over de næste fem år.
Resultatet passer perfekt med vores egen verdensopfattelse. Nemlig at et nøgletal eller matematisk model ALDRIG kan emulere virkeligheden præcist eller for dens sags skyld fremtiden. Lad os præcisere, hvad det er vi mener.
Den gule linje er en lineær regression af kursudviklingen i forhold til UPSIDO Rating for 5 år siden. Den har en positiv hældning, hvilket betyder, at set over hele datasættet, så indikerer en højere UPSIDO Rating en højere sandsynlighed for et bedre afkast. Hvad grafen også viser er, at nogle selskaber med dårlig UPSIDO Rating (dvs. under 35) faktisk har klaret sig fantastisk godt og langt bedre end gennemsnittet. Dette bekræfter, at nøgletallet alene ikke kan forudsige den præcise udvikling i aktiekusen, men effektivt guide dig i den rigtige retning med hensyn til dine aktieinvesteringer – dvs. høje UPSIDO Rating større sandsynlighed for succes, men det sidste forarbejde inden du invester bør du foretage med udgangspunkt i andre nøgletal mv.
Hvad UPSIDO Rating ikke er…
UPSIDO Rating kan som demonstreret ikke anvendes til med 100% sikkerhed at fastslå, at en aktie vil klare sig godt eller dårligt i alle tilfælde. Men generelt kan tallet fortælle dig om selskabet er stærkt eller svagt, hvilket i det lange løb, har det med at give sig udslag i kursudviklingen.
Lad os give dig et eksempel på tolkningen af UPSIDO Rating.
SAS har en UPSIDO Rating på 13, mens Novo Nordisk B har en UPSIDO Rating på 73. Hvad betyder det? Med udgangspunkt i grafen er der stor sandsynlighed for at Novo Nordisk vil klare sig bedre end SAS over de næste 5 år. Men alternativt kan SAS aktien blive den bedste investering over de 5 år. Hvordan det? En UPSIDO Rating på 13 for SAS betyder, at selskabet er håbløst svagt og dårlige til at forrente kapitalen og tjene penge. Med andre ord er en investering i SAS høj risiko og et væddemål på, at ledelsen kan vende selskabet til profitabilitet igen. Gør de det, så bliver det en fantastisk investering. Igen UPSIDO Rating fortæller dig dette og angiver indirekte også sandsynligheden for succes, da så lav en UPSIDO Rating sjældent ender godt. Omvendt er Novo Nordisk den sikre investering.
Pointen er altså, at UPSIDO Rating er fantastisk til at sortere de gode fra de dårlige, men tallet må ikke anvendes ukritisk, da verden ALDRIG kan koges 100% ned i et tal. Vi håber, at dette blogindlæg har givet en vis klarhed over nøgletallet.
Online-iværksættere tættere på flere aktionærer
I dag har UPSIDO.com så igen været omtalt i pressen.
http://www.erhvervsbladet.dk/ivaerksaetteri/online-ivaerksaettere-taettere-paa-flere-aktionaerer
Nyheden kommer oven på en september måned, der har været den bedste måned for UPSIDO.com nogensinde. Vores tre simple budskaber er for alvor begyndt at trænge igennem i Danmark. Nu skal vi bare have svenskerne og nordmændene med på vognen:
- Investér selv – det er nemmere end du tror
- Træf bedre beslutninger – lav et bedre afkast med de rigtige værktøjer
- Drop din banks produkter – og spar rigtig mange penge
De private investorers aktiehandel er steget med 57%
I dag kom der tal på aktiehandlen for september måned. De private handlede aktier for 8,1 mia. kr. fordelt på 152.700 handler. Antallet af handler var en mindre tilbagegang i forhold til august måned, der havde 175.400 handler. Nedenstående graf viser udviklingen i antal aktiehandler på NASDAQ OMX Copenhagen siden august 2007. Den blå kurve er de faktiske tal, mens den røde kurve er antal handler løbende 12 måneder.
Kilde: VP Securities A/S
Ser man på antallet af aktiehandler løbende 12 måneder, så er antallet af aktiehandler steget med 57% de seneste 12 måneder. Grafen bekræfter endnu en gang, at den underliggende udvikling i aktiemarkedet går mod, at flere private handler selv. De vil og gør det selv. En lignende udviklingen har fundet og finder stadig sted i USA, hvor den private aktiekultur er flere årtier foran Danmark og resten af Norden.
Finanskrisen har imidlertidigt brudt de gamle tillidsbånd vi havde til den finansielle sektor. Forhåbentlig vil gør-det-selv investeringskulturen vokse hastigt herfra. Vi har en drøm i UPSIDO.com om, at vi kan understøtte denne udvikling, ved at stille det bedste produkt tilrådighed for dem, der ønsker at investere selv. Vi har også en drøm om, at fremtidige kunder/brugere kan “uddanne sig selv” gennem en lærerig E-learning platform smeltet sammen i vores produkt. Udover at private kan gøre det mindste lige så godt som de professionelle, så giver det også en anden tryghed at vide hvordan ens formue er placeret. Ydermere giver det selvtillid at forvalte sine egne penge.
Martin Thorborg burde få et abonnement på UPSIDO.com
Prolog
Aktieinvestering er ikke 100 procent gambling. Så er det slået fast. Enhver investor kan nemt reducere sin risiko og gamblingen i sine investeringer, hvis investoren gør sit forearbejde rigtigt. Derfor burde Martin Thorborg få sig et abonnement på UPSIDO.com.
Historien om Martin Thorborg og gambling
Skeletterne vælter ud af skabet. Vi har hørt historierne om:
- Finn Juncker – mistede 500.000 kr. på investering i en Hedge Fund på rådgivning af Jyske Bank.
- Finn Nørbygaard (årets dummeste investor) – der udover tabet i IT Factory mistede flere mio. kr. på aktieinvestering, selvom han havde bedt om noget andet i Danske Bank. Problemet? Han interesserede sig ikke for sine egne penge.
- Roskilde Bank kunder der havde næsten hele formuen stående i aktier i den lokale bank
De seneste i rækken er kendte danskere, der har tabt penge på Lehman Brothers konkurs. En af disse kendte er Martin Thorborg og han har begået den samme fejl, som mange mennesker gør efter en finanskrise. Martin Thorborg konkluderer nemlig, at aktieinvestering er det samme som gambling på rouletten.
Martin Thorborg har udtalt følgende til TV2 Finans:
Jeg har fået cementeret, hvad jeg egentlig godt vidste i forvejen, nemlig at aktiehandel er 100 procent ren gambling
Aktieinvestering er ikke 100 procent gamling. Naturligvis er der er et element af held i forhold til timing og valg af netop Novo Nordisk i forhold til Astra Zeneca. Men at disse beslutningers udfald er præget af held er ikke anderledes end almindelige beslutninger i for eksempel en virksomhed. Da vi startede UPSIDO.com for to år siden kunne vi ikke ordentlig bedømme behovet eller efterspørgslen, men observerede et problem vi gerne ville løse. UPSIDO.com er i dag en succes og det skyldes held i forhold til den beslutning vi tog for to år siden, da det naturligvis en stor risiko at tage. Men mange af de beslutninger vi senere har taget er mere præget af dygtighed og ellers hårdt arbejde.
På samme måde er det med aktieinvestering. Der er et element af held, men den anden del handler om dygtighed og træffe de rigtige beslutninger på det rigtige grundlag. Det forudsætter selvfølgelig, at man tror på, at markederne ikke er effektive, da alt ellers ville være 100 procent held. Vi har ved flere lejligheder argumenteret for at markedet ikke er effektivt i den forstand, at prisfastsættelse er korrekt hele tiden og indregner alt tilgængeligt information ens af alle observatører i markedet hele tiden.
Nu har vi ikke kendskab til hvordan Martin Thorborg har investeret i aktier, men noget må han have gjort helt galt. Lad mig komme med to eksempler:
Ovenstående er en klassisk problemstilling. Havde Martin Thorborg investeret i SAS fremfor Novo Nordisk, så havde han dummet sig. Ville dette være held? Måske, men den ville udgøre en meget mindre del. I 2007 var Novo Nordisk et stærkt selskab med gode nøgletal på næsten alle parametre på nær prisen på en aktie. Dette gjorde, at de havde en UPSIDO Rating på 71. Omvendt var SAS et turbolent selskab med underskud, dårlige profitmarginer, ingen vækst mv. De havde en UPSIDO Rating på 44. Det lå i kortene, at SAS var et svagt selskab – alle kunne se det, hvis man kiggede efter. Det havde mere været held, hvis SAS aktien ikke havde faldet, fordi ledelsen mirakløst havde vendt skuden midt i en krisetid.
Så meget så godt. En simpel undersøgelse af forholdene i en virksomhed kan reducere “held-elementet” betragteligt. Det andet eksempel er case lige nu og her. Martin Thorborg vil investere i IT-aktier. Han har set sig varm på Funcom, et spilfirma registreret i Holland og med aktie noteret på Oslo Børs. Selskabet er kendt for at have udviklet et spil, der hedder Anarchy Online.
Lidt statistik på Funcom
- UPSIDO Rating: 15 (ikke særlig godt på højde med SAS)
- Altman Z-score: 3,24 (indikerer meget høj til ekstrem risiko for konkurs på mellemlang sigt)
- PE: N/A
- P/B: 0,66 (indikerer svag tiltro til selskabet, men også mulighed for stor upside)
- P/FCF: N/A (selskabet genererer negative frie pengestrømme – dvs. pengestrømme efter drift og investeringer
- Reveneue/Per employee: 91.000 EUR/ansat hvilket er 50% under industrigennemsnittet
- Kursudvikling 2 år: -80%
Konklusion: ikke noget stærkt selskab. Investering bør forelægge på en forventning/kendskab/analyse af fremtidige produkter. Risikoen er ekstrem høj. Bør nok overveje andre selskaber hvis man ønsker IT eksponering. En simpel screening på Altman Z-score fandt Axis som er et IT-selskab med stor finansiel styrke. Selskabet leverer videoovervågning til sikkerhedsindustrien og store bygningskomplekser. De leverer både hardwaren og softwaren til overvågningen.
Lidt statistik på Axis
- UPSIDO Rating: 76 (indikerer stærkt selskab til en fornuftig pris)
- Altman Z-score: 22,45 (indikerer MEGET solidt selskab og den højeste kreditværdighed)
- PE: 20 (lidt dyrt men selskabet vokser også med 25% om året så det er måske acceptabelt)
- P/B: 11,35 (stor tiltro til fremtiden, men også en meget høj vurdering af egenkapitalen)
- P/FCF: 35 (men faktisk langt under industrien og større selskaber – vidner om stærke pengestrømme selv i krisetid)
- Revenue/Per employee: 291.000 EUR pr. ansat, hvilket 3 gange højere end Funcom!
- Kursudvikling 2 år: -46% lidt mere end markedet generelt, men lidt mindre end IT-sektoren, som er den sektor, der har været hårdest ramt på kursen de sidste to år.
Konklusion: meget stærkt selskab, med tiltro i markedet mv. men lidt dyrt måske, men acceptabelt.
Med andre ord, hvis Martin Thorborg gjorde bare en lille indsats ville han her nemt kunne vælge den investering med lavest risiko, som han åbenbart ønsker, siden han har placeret alle pengene i statsobligationer. En investering der i øvrigt leverer dårlige afkast. På den måde ville han reducere din egen risiko. Men det er da klart, at hvis Martin Thorborg ikke har foretaget nogen nævneværdige former analyser af sine egne investeringer, ja så har han været en spekulant og gamlet med formuen.
Selvfølgelig er der et element af held i aktieinvestering, men vi vil gerne citere investeringsguruen Peter Lynch igen, da hans citat i vores øjne rammer plet. Nemlig at aktieinvestering er mere som poker. Lidt held, men hvis du kigger på dine kort og spiller rigtigt vinder du oftere. Det kan ikke være held, at det stor set er de samme otte personer, der sidder i finalen i de store pokerturneringer. Her Peter Lynchs citat:
“ Hvis ikke du studerer selskaber, har du samme succes når du køber aktier, som hvis du i poker vædder uden at se på dine kort ” (Peter Lynch, 1994)
Vi foreslår derfor, at Martin Thorborg får sig et abonnement på UPSIDO.com, så han kan reducere gamblingen i sine investeringer. Forhåbentlig tegner Martin Thorborg et abonnement, for ellers kommer vi nok til at høre samme klagesirene næste gang aktiemarkedet tager et kraftigt dyk nedad.
Investeringshjælp lektion 3: Risikospredning får dig til at sove bedre
Dagens investeringslektion vil handle om risikospredning. Denne lektion er særlig interessant af to årsager. Et, fordi private aktieinvestorer generelt ikke forstår risikospredning, hvilket skyldes, at de ikke har adgang til de rigtige værktøjer. To, fordi UPSIDO.com har sat fokus på risiko og snart lancerer flere nye værktøjer til porteføljen, der skal hjælpe med at styre risikoen.
Håndtering af overordnede porteføljerisiko
Den generelle definition på risiko i finanssektoren er volatilitet, eller sagt på dansk, udsving i værdipapirkurser. I forrige lektion lærte vi om afkast på forskellige værdipapirtyper og deres volatilitet. Her så vi, hvordan risikoen men også afkastet var mindre efterhånden som vi bevægede os fra aktier til reakreditobligationer og videre til statsobligationer. Vi mener, at man skal være meget forsigtig med kun at se på volatiliteten i værdipapirer som et mål for risikoen, da den er summen af mange flere faktorer. Men grundlæggende set, så er en portefølje bestående af 50% aktier og 50% statsobligationer mindre risikofyldt end en portefølje bestående af 100% aktier. I den forrige lektion gav vi flere argumenter for, hvorfor vægten af aktier bør være meget høj – man bør aldrig have mindre end 75% af porteføljen i aktier. Af den grund vælger vi at fokusere på, hvordan man håndterer risikoen af en aktieportefølje.
Håndtering af aktierisiko
Studier har vist, at den enkelte akties risiko kan opdeles på følgende tre årsager:
- 15% skyldes almindelig markedsrisiko (dvs. den generelle stemning og retningen på aktiemarkedet)
- 10% skyldes industririsiko (dvs. at hvordan industrien klarer sig relativt til andre industrier)
- 75% skyldes den individuelle risiko på aktien (dvs. de underliggende karakteristika på selskabet mv.)
Uden at gå ind i en lang teoretisk redegørelse, så forholder “teknikken” sig således, at aktiers individuelle risici udligner de andre aktiers, når de sammensættes i en portefølje. Nedenstående graf viser, hvordan risikoen målt ved standardafvigelsen falder efterhånden som antallet af aktier i porteføljen stiger.
Lad os tolke ovenstående graf lidt. Lad os antage, at du ejer 8 aktier med lige store vægte af en portefølje. Dette ville give en portefølje med 25% i standardafvigelse. Til Jer ikke-statistikere, så skal standardafvigelsen forstås således. Hvis disse 8 aktier i gennemsnit har givet 10% afkast historisk, så vil de fremtidige afkast med 68% sandsynlighed ligge inden for gennemsnittet plus/minus standafvigelsen, dvs.-15% og 35%. Ejede du kun to aktier ville standardafvigelsen være 40% og dine fremtidige afkast ville med 68% sandsynlighed ligge inden for -30% til 50%. Som du tydeligt kan se, så betyder færre aktier større udsving i dine afkast. Sagt med andre ord, jo flere aktier du ejer, desto mindre sandsynlighed har du for at tabe penge på aktier.
Læg også mærke til, hvordan “bidraget” til reducering af den samlede porteføljerisiko mindskes efterhånden som porteføljen indeholder flere aktier. Den største reduktion af risiko opnås ved porteføljer bestående af 1 til 20 aktier. Efter 20 aktier får du signifikant mindre risiko målt i forhold til den tid og omkostninger, der er forbundet med det. UPSIDO.com anbefaler, at man ejer mellem 8-20 aktier i en portefølje.
Men koncentrationen må ikke blive for stor i en aktie. Det vil sige, at hvis du ejer 8 aktier og den ene aktie udgør en vægt af porteføljen på 40%, så er du faktisk en meget dårlig aktiespredning, fordi koncentrationen er forkert. Nedenstående kan du se en fiktiv portefølje i UPSIDO.com, der indeholder syv aktier. Det ses let, at Betsson B aktien udgør hele 25% af den samlede porteføljeværdi. Dette er alt for højt. En aktie bør helst ikke vægte mere end 15% af porteføljen med mindre, der er en meget god grund og du ønsker at øge din risiko.
(BETS B – Betsson B en svensk aktie med en vægt på 25% af porteføljen)
Desværre indeholder investeringsrisiko lidt flere elementer.
Aktiernes markedsværdi som et risikoelement
Den næste form for risiko vi vil tale om er den, der er “indlejret” i aktiernes markedsværdi. Følgende forhold gælder:
- Små aktier har større standardafvigelse (risiko) end store aktier (omvendt giver de også et lidt større afkast)
- Porteføljer der er ligevægtet i forhold til et stort indeks, har store udsving i forhold til markedet.
Lad os starte med det første forhold. I forrige lektion viste vi, hvordan små aktier har en standardafvigelse på 39,3% i forhold til en standafvigelse på 20,6% for store aktier. Dette er meget interessant i forhold til konklusionen i afsnittet om, hvordan porteføljerisikoen faldt i forhold til antallet af aktier i porteføljen. Hvis du ejer 12 aktier i en portefølje men de alle er små aktier med en markedsværdi under 1 mia. kr., så har du i princippet en højere risiko end det ville være tilfældet, hvis du ejede 12 aktier med en markedsværdi over 35 mia. kr. Så ikke nok med antallet af aktier, så skal du også være opmærksom på sammensætningen af dem målt på størrelsen af markedsværdi. Du kan altid nemt finde en akties markedsværdi ved at indtaste aktien i søgefeltet og efterfølgende trykke på fanebladet Nøgletal. Øverst i tabellen står aktiens markedsværdi i mio. EUR, så du skal huske, at gange tallet med 7,45 for at få det i DKK.
(Her ses fanebladet Nøgletal for Novo Nordisk B. Markedsværdien er 22.590 mio. EUR, hvilket groft svarer til 150 mia. kr.)
Det andet forhold er, at et studie har vist, at hvis du ejer de 20 aktier i C20-indekset i lige store andele dvs. 5% af porteføljeværdien i hver aktie, så vil portefølje skiftevis underpræstere og overpræstere markedsafkastet målt ved C20-indekset temmelig voldsomt. Faktisk med udsving på op til omkring 20% i hver retning. Dette er især interessant, da de fleste private investorer holder porteføljer med ligevægtede andele fordelt på aktierne, da det psykologisk virker fornuftigt. Men faktum er, at det faktisk ikke mindsker udsvingene i porteføljen i forhold til markedet. Størstedelen af den samlede markedsværdi i Norden er samlet i de 50 største selskaber, hvis aktier minimum har en markedsværdi på 40 mia. kr. Derfor bør omkring halvdelen af porteføljen være placeret i disse store selskaber, da det mindsker risikoen og udsvingene i porteføljen. Du finder nemt disse aktier ved at lave en screening på markedsværdi i UPSIDO.com på aktier med en markedsværdi over 5 mia. EUR.
Sektorer som risikoelement
Hele aktiemarkedet kan inddeles i forskellige sektorer og industrier. Denne vægtning har betydning for din risiko og afkast. Aktier inden for en bestemt sektor for eksempel energi, har det med at bevæge sig i takt. Omvendt bevæger sektorer sig ofte meget forskelligt i forhold til hinanden. Dette skyldes, at de professionelle investorer ofte bevæger kapitalen ud af en sektor og ind i en anden, hvis forholdene omkring en sektor ændrer sig. For eksempel, under finanskrisen solgte mange investorer industri- og finansaktier, men købte omvendt aktier i sundhedspleje- og konsumentvarer sektoren.
Dette betyder, at to porteføljer med samme antal aktier, kan give et vidt forskelligt afkast afhængig af porteføljernes sektorsammensætning. Desværre har nyhedsmedierne en tendens til at fremhæve tendenser. For eksempel før krisen var fokus på råvarer, hvilket førte til kraftige stigninger og overeksponering i materialesektoren - H+H International og Boliden mv. Det samme var tilfældet med IT-aktier tilbage i år 2000.
Studier viser, at ved at sammensætte en portefølje der tilnærmelsesvis har samme vægtning som markedets sektorspredning, reducerer risikoen med 25% uden at det går udover afkastet. Nedenstående er vores sektor overblik, der nemt viser sektorvægtene i det nordiske aktiemarked.
Hvis du ejer 15 aktier, så har du en god aktiespredning, men hvis disse omvendt kun er placeret i to sektorer, nemlig industri og finans, ja så har du en dårlig sektorspredning og dermed har du alligevel en høj risiko. I UPSIDO.com kan du nemt se din sektorspredning i porteføljen.
Kommende opdatering af portefølje
I forlængelse af denne lange lektion omkring risikospredning, så vil vi gerne annoncere for, at der i den kommende tid vil komme signifikante opdateringer til porteføljen i UPSIDO.com, der vil gøre det langt nemmere at styre de forskellige risici i din portefølje, samt få hjælp til at optimere/mindske disse.
Konklusion
Dagens lektion har indført i risikospredning. Som længden også angiver, så indeholder risikospredning mange elementer. Men lærer du at forstå de forskellige elementer, så kan du dramatisk reducere din risiko og forbedre dit afkast. Konkret skal gøre følgende:
- Eje mellem 8-20 aktier, da dette reducerer din porteføljerisiko til et fornuftigt niveau sammenholdt med omkostning og tid
- Halvdelen skal helst placeres i store aktier med markedsværdi over 35 mia. kr. – lav en screening for at finde disse aktier
- Forsøg at opnå en tilnærmet vægtning på sektorer, der modsvarer den der i det marked du investerer i – se vores sektor overblik
- Benyt vores portefølje til at holde øje med koncentrationen på dine aktier og sektorer.
Gør du mange af disse ting, vil du sove bedre om natten og have en mindre risikobetonet portefølje.
