Udbytte giver langsigtede fordele
Når et selskab giver overskud efter selskabsskat kan overskuddet blive anvendt til to formål. Et tilbageholdes og reinvesteres i selskabet. Eller to udbetalt som udbytte til aktionærerne. Udbytte har altid tiltrukket investorer, da det for mange investorer er attraktivt at få et løbende afkast af sine aktieinvesteringer.
Et studie viser, at de selskaber i S&P 500 der havde den højeste udbytteprocent (dvs. aktiekursen i forhold til udbytte per aktie) den 1. jan 1957, ville have givet et årligt afkast på 12,5% frem til december 2009, hvilket er 2,5 pct.point mere end S&P 500. Derimod ville de selskaber med den laveste udbytteprocent kun have givet et årligt afkast på 8,8% i samme periode. Meget tankevækkende.
Samtidig er udbytteprocenten ofte meget tæt på den effektive rente på statsobligationer. Dette betyder, at du som investor kan købe en aktie, som giver et årligt udbytteafkast, der er på niveau med en statsobligation samtidig med, at du har muligheden for kursgevinster i fremtiden.
Nedenstående ses en graf over udviklingen i udbyttebetaling hos ExxonMobil, der er verdens største olie- og gasselskab. Selskabet har haft konstant stigende udbytter siden 1982, hvilket er et utroligt forløb, der har givet deres aktionærer et fantastisk afkast. Oven i udbyttebetalingerne er selskabets aktiekurs steget med 1.631% eller 10,5% i årligt afkast siden 1982.
Kilde: www.exxonmobil.com
Hvad er så en god udbytteaktie? Under strategien finder du f.eks. selskaberne BP plc og TrygVesta, der giver henholdsvis 6,1% og 4,4% i udbytteprocent, hvilket er betydelig bedre end ti-årige amerikanske statsobligationer, der lige nu har en effektiv rente på 3,71%. En investering i disse to selskaber giver altså høje udbytteprocenter samt muligheden for kursgevinster i fremtidige. Men udover en høj udbytteprocent, skal selskabet også have en vækst i udbytte per aktie (dette tager vores strategi højde for). Den fem-årige vækstrate har været 15,1% p.a. og 9,2% for henholdsvis BP plc og TrygVesta. Antager man, at vækstraten i udbytte per aktie fortsætter med 15,1% for BP plc, så vil en investering på 100 kr. være hentet hjem alene i udbytte efter kun otte år.
Kritik af udbyttebetaling og perspektivering
Der fremføres ofte to kritikpunkter af udbyttebetaling.
- Højt udbytte indikerer, at ledelsen er løbet tør for fremtidige projekter med mulighed for høje afkast
- Dobbeltbeskatning i de fleste lande (inkl. Danmark). Selskabet betaler skat af overskuddet og efterfølgende betaler investoren skat af udbyttet. Det er bedre beskatningsmæssigt for alle parter, hvis selskabet tilholder overskuddet til nye investeringer eller tilbagekøber egne aktier.
Den første kritik kan nemt vendes på hovedet. Nemlig, at store og stigende udbytter indikerer stor tiltro til den fremtidige indtjening. Hvis ikke selskabet ser større indtjening i fremtiden, men i stedet problemer, vil de færreste ledelser øge udbyttebetalingen, da det vil dræne selskabets likviditetsreserver/balance. Angående dobbeltbeskatning, så kommer du heller ikke uden om dette i Danmark ved kursgevinster. Og skal man vælge mellem kursgevinstbeskatning eller udbyttebeskatning, så må man sige, at sidstenævnte er mere attraktiv.
Udbytteaktier er meget attraktive over det lange løb og er velegnet for den langsigtede investor, der ønsker løbende afkast af sine investeringer, der enten kan reinvesteres eller anvendes til fornøjelse.
Strategier giver hurtigt overblik og forklaring
I et tidligere blogindlæg omhandlende vores nye notesystem lovede vi samtidig en fremtidig gennemgang af vores strategier.
Vi har lavet seks forskellige strategier, der hver især har forskellige indgangsvinkler til investering i aktier. Vi vil gennemgå alle strategierne kort og gå mere i dybden med en strategi i et blogindlæg i morgen- nemlig strategien for udbytteaktier.
Nedenstående kan du se overblikssiden for strategierne.
Kilde: www.upsido.com
Hver strategi har et overordnet fokus (pengestrømme, udbytte, value, etc.) samt en uddybende forklaringstekst.
Kort gennemgang af strategier
Pengestrøm – frie pengestrømme (forskellige mellem pengestrømmene fra driften og investeringerne) er nøglen til store udbytter, tilbagebetaling af gæld, store pengereserver til dårlige tider etc. Selskaber uden store frie pengestrømme genererer ofte dårlige afkast. Strategien leder derfor efter selskaber med store frie pengestrømme.
Udbytte – giver en løbende indtægt, som kan reinvesteres og høje udbytter indikerer ofte en sund forretningsmodel. Samtidig er selskaber med høje udbytter ofte meget mere stabile end selskaber uden udbytte. En mere uddybende forklaring af strategien følger i et blogindlæg i morgen.
Vækst – investorer har altid været fascineret af selskaber med høj vækst, fordi de ofte har nye revolutionerende produkter, unikke forretningsmodeller etc. Derudover er det blandt vækstaktier, at du som investor finder den næste Microsoft og Google. Strategien vækst fokuserer på høj vækst i omsætningen, men samtidig lønsom vækst (dvs. selskabet skal give overskud og have fremgang i indtjeningen).
Value – den velkendte investeringsfilosofi, der første gang blev formuleret af Benjamin Graham i 1934 i Security Analysis. Filosofien blev senere adopteret af Warren Buffett og en lang række andre velkendte investorer. Strategien leder efter selskaber med stærk finansiel styrke, høje afkastgrader, lave kurs/indre værdi og lave P/E værdier, samt fornuftigt vækst i indtjeningen per aktie.
Strategisk fleksible – fokuserer på selskaber der har lave kapacitetsbegrænsninger (dvs. ikke kapitalintensive brancher) og høje overskudsgrader (dvs. brancher med lavt konkurrencepres). Denne kombination af lav kapacitetsbegrænsning og høje overskudsgrader giver disse selskaber en meget unik grad af fleksibilitet i deres respektive markeder, hvilket historisk har givet ekstraordinære afkast. Senest har f.eks. Cisco (verdens største netværksproducent) budt på Tandberg (leverandør af online videokonference). Tandberg var på listen over de strategisk fleksible selskaber.
Nødstedte – en strategi der fokuserer på nødstedte selskaber. Det vil sige selskaber, der er i store problemer. Disse selskaber kan give ekstraordinære afkast, fordi markedsværdien ligger langt under den indre værdi, men investering i disse selskaber kræver, at selskaberne får vendt situationen. Strategien fokuserer på nødstedte selskaber, men på den betingelse, at deres omsætning og indtjening er højere end for et år siden. På den måde findes nødstedte selskaber, der måske har fået vendt situationen eller i hvert fald har set bunden.
Welcome FTSE 100!
Hvis ikke du allerede havde opdaget, så gennemførte vi en ny opdatering af UPSIDO.com i går nat og i morges. Opdateringen betyder, at vi nu har udvidet vores aktie-univers med 100 britiske selskaber (102 nye aktier). Kort fortalt, så har vi tilføjet FTSE 100, i daglig tale kaldet “footsie”, og er et indeks over de 100 største britiske selskaber målt på markedsværdi noteret på fondsbørsen i London (London Stock Exchange – LSE).
(billede af fondsbørsen i London)
Kort om FTSE 100
Indekset indeholder som sagt, de 100 største britiske selskaber på fondsbørsen i London, og repræsenterer samtidig 81% af den samlede markedsværdi på fondsbørsen i London. FTSE 100 er den mest anvendte indikator på det britiske aktiemarked – det vil sige kan sammenlignes med C20-indekset i Danmark.
De fem største selskaber på FTSE 100 er også velkendte selskaber:
- Royal Dutch Shell – olie- & gasselskab
- BP (British Petroleum) – olie- & gasselskab
- BHP Billiton – mineselskab
- Vodafone Group – mobilselskab
- GlaxoSmithKline – medicinalselskab
Derudover indeholder indekset andre kendte brands som SABMiller (øl), Barclays (finans), Unilever (madprodukter), Tesco (supermarkedskæde) etc.
Hvorfor har vi indført FTSE 100?
Først og fremmest på ønske fra vores brugere, men også fordi vi har et ønske om at udvide vores univers i bredden. Dette betyder, at vi løbende igennem året vil tilføje flere markeder/aktier. Grunden til vi også udvider med flere markeder er, at 33% af alle handler foretaget af danske privatinvestorer foretages i udenlandske aktier.
Vi håber, at du vil gavn af vores bredere univers og glæder os til at byde flere markeder velkommen i løbet af året. Goodbye…
Noter gør dig til en bedre investor
I dag har vi foretaget en opdatering af UPSIDO.com, der giver dig som bruger nogle nye ting. For eksempel har vi lanceret to nye strategier, som vi vil omtale her på bloggen over den næste tid. Derudover har vi lanceret et nyt notesystem, der kan hjælpe dig med at blive en bedre investor. Lad mig fortælle dig hvordan.
Nedenstående er et skærmbillede af noter for en bestemt aktie (i det her tilfælde SimCorp). Her kan du nedskrive dine tanker omkring en bestemt aktie. Det er også muligt at skrive noter til dine porteføljer og kurslister.
Noter er vejen til lærdom
Vi har udviklet et notesystem på opfordring fra flere brugere, men også fordi det grundlæggende er et godt værktøj for den private investor.
Den bedste måde at blive klogere i fremtiden er ved at studere fortiden. Dette gælder også for investering. Forestil dig, at du har købt en aktie og efter to år sælger den igen. Hvis ikke du i sin tid skrev ned, hvorfor du købte aktien, så er det svært for dig at vurdere om det var held eller dygtighed. Det samme gælder også, hvis du har tabt på en aktie. Her er det vigtigt, at du kan genlæse dine tanker omkring, hvorfor du købte aktien. På den måde kan du blive klogere på dine investeringsbeslutninger og lære af dine successer – samt undgå de samme fejl i fremtiden.
Fordelen ved et elektronisk note-arkiv er, at du dermed altid har samlet alle dine tanker et sted og ikke skal finde skrivebloggen eller et tilfældigt word dokument frem. Samtidig kan du let gå fra note til en masse finansinformationer omkring aktier, din portefølje etc.
Nedenstående ses et skærmbillede af noter i hovedmenupunktet “Værktøjer”. Her får du et samlet overblik over alle dine noter fra dine aktier, porteføljer og kurslister.
Vi håber, at du vil stor glæde af notesystemet og samtidig vil gøre dig bedre som investor. Desuden kan jeg tilføje, at denne opdatering kun er en af rækken af mange kommende og spændende opdateringer.
Cimber Sterling taber højde – men styrter flyet?
I morges vågnede mange aktionærer i Cimber Sterling op til en noget sørgelig nyhed. Selskabet nedjusterer kraftigt forventningerne til omsætningen og indtjeningen. Dagens nyhed bekræfter blot de tanker vi kom med i et tidligere blogindlæg omkring den katastrofale børsnotering af Cimber Sterling.
Med dagens nyhed kan man vist godt konkludere flere ting i relation til vores tidligere blogindlæg.
- Selskabets initiale udbudskurs på 20-24 kr. pr. aktie var håbløs overvurderet (de 10 kr. pr. aktie som prisen på aktierne endte på er måske endnu også i overkanten selv indregnet forudsætningerne på daværende tidspunkt.
- Det er ikke klogt at sende et stresset selskab på fondsbørsen, da negative nyhedsstrømme omkring selskabet kan få katastrofale konsekvenser i form af negativ PR (ledende til svagt salg af billetter) og nervøse potentielle investorer.
- Cimber Sterling har/havde signifikant den dårligste finansielle styrke af de børsnoterede flyselskaber i Norden. En Altman Z-score på 2,7 lige nu indikerer stor sandsynlighed for konkurs med mindre selskabet hurtigt får positive pengestrømme og tilført ny kapital til at styrke balancen. Kurs indre værdi var i går 0,75 og med dagens nuværende fald i aktiekursen er K/I værdi nu på 0,56, hvilket snart begynder en meget alvorlig situation for selskabet – markedet tror ikke længere på selskabet.
- Cimber Sterling er det mindste effektive flyselskab i Norden og deres forretningsmodel virker skrøbelig. Norwegian er kongen i Norden med særdeles effektiv og rentabel forretningsmodel. Deres prispres presser alle andre i luftrummet og hvis ikke de nordiske stater holder hånden under SAS, vil SAS snart opleve meget alvorlige problemer, der går langt ud over fagforeningernes realitetssans. Finnair er også presset men deres guldæg (ruterne til Asien) kan få selskabet tilbage på banen.
Desværre er den overordnede konklusion, at selskabet ikke i starten af 2010 har kunnet gøre vores tidligere indlæg til skamme, som vi ellers håbede på, da vi ønsker alt det bedste for selskabet.
3 bøger om investering du bør læse
Vi arbejder løbende på at udvide vores hjælpe-univers på UPSIDO.com, således at flere af brugere kan “hjælpe” sig selv med deres investeringer. Dette gælder både anvendelse af de forskellige muligheder i applikationen men også hjælp til investering. Flere har skrevet til os omkring, hvilke bøger vi ville anbefale omkring investering. Derfor kommer vi hermed 3 bøger om investering du bør læse.
1. The Intelligent Investor (640 sider)
Benjamin Grahams (faderen til value investering) klassiker oprindelig udgivet i 1949, men er blevet udgivet flere gange siden og udkom seneste i 1973 i en fjerde version. I 2003 udkom en nutidig version med kommentarer til alle kapitlerne af Jason Zweig, hvilket er den version af bogen, som vi klart vil anbefale den interesserede investor. Bogen er på engelsk men nem at læse. Den gennemgår alt fra markedspsykologi, aktiemarkedet generelt, tips til sammensætning af en portefølje afhængig af din investorprofil, hvordan du forholder dig til indtjening per aktie, hvordan du udvælger aktier, hvordan du sammenligner selskaber med hinanden og til sidst en diskussion af begrebet “Margin of Safety”, der er blevet et berømt begreb inden for investering. Vi anbefaler kraftigt, at du læser denne bog, hvis du ønsker at investere på aktiemarkedet.
2. One Up on Wall Street (304 sider)
Forfatteren, Peter Lynch, er en legende på Wall Street, da han som porteføljemanager i investeringsforeningen Magellan formåede at vokse formuen i foreningen fra $18 millioner i 1977 til $14 milliarder. Bogen “One Up on Wall Street” udkom første gang i 1989, men er efterfølgende udkommet igen i 2000 i ny opdateret version. Du bør klart læse udgivelsen fra 2000.
Bogen er på engelsk men dejlig let at læse (faktisk endnu mere end The Intelligent Investor) og Peter Lynchs skrivestil er mere flydende end Benjamin Grahams. Derudover inddrager han mange faktisk investeringseksempler fra hans tid som porteføljemanager. Hans investeringsfilosofi læner sig op ad value investering, men har alligevel sin egen karakter, hvilket er bedst beskrevet ved hans legendariske citat:
Invest in what you know
Grundlæggende lægger der i begrebet, at du sagtens kan slå Wall Street ved at følge din intuition omkring forskellige produkter, som du daglig er i kontakt med – f.eks. coca-cola, tandpasta (Colgate), øl (Carlsberg) etc. Men læs bogen og du vil elske hans simple tilgang til investering.
3. Investing in Value Stocks (140 sider)
En bog omkring investering i value aktier, skrevet af den danske professor Ole Risager (er også bestyrelsesmedlem i LD Invest). Bogen er netop udkommet i november 2009, så den er ret ny. Den er kort og præcis, hvilket er en dejlig sjældenhed, når vi taler om investeringsbøger. Den gør ikke tingene mere kompliceret end det er og fungerer som en god nutidig guide til investering i value aktier.
Mindre tilføjelse den 23. februar
Lidt tilfældigt faldt vi over en udemærket investeringsguide på dansk “Om at investere” publiceret af Nordea Bank. Den giver en god indsigt i investering med mange grafiske illustrationer.
Den gamle investor vs. den nye investor
I den seneste udgave af Forbes fra januar måned var der flere interessante artikler, men specielt en finansiel klumme omkring aktieinvestering vakte vores interesse.
Whitney Tilson (porteføljemanager i en hedge fund og en investeringsforening) og John Heins (med-redaktør af nyhedsbrevet Value Investor Insight) har sammen skrevet en klumme “Long and Strong”. Her refererer de to herre til det faktum, at i dag er den gennemsnitlige investeringsperiode for aktier på NYSE (fondsbørsen i New York) ca. seks måneder sammenlignet med 5 år i 1980. Det må formodes, at udviklingen har været den samme på Københavns Fondsbørs.
Grundlæggende tager de to forfattere af klummen afstand til, hvad de kalder, den nye værdipapirhandels mani. De udtaler i klummen, at forsøget på at forudsige selskabers kortsigtede resultater, samt markedets reaktion på dem, er et “fool’s game” – altså åndsvagt fordi du i følge dem ikke kan vinde. Faktisk er det lidt den samme konklusion, som vi kom frem til vores tidligere artikel omkring algoritmisk handel af aktier.
W.Tilson og J. Heins refererer til et citat af Thomas Gayner, fra Markel Gayner Asset Management, omkring kortsigtede investeringer.
Jeg har et svar, når folk spørger mig, hvorfor jeg er en langsigtet investor. Jeg er ikke modstander af at tjene penge på den kort sigt. Jeg kan bare ikke finde ud af det.”
Mange tror desværre, at de kan (hvilket den kortere investeringsperiode bekræfter), men ofte bliver de slemt skuffet.
Handelsomkostninger øger kravet til dit afkast
Lad os vende tilbage den nye investor, der handler 10 gange mere end den gamle investor i 1980. Antager vi, at handelsomkostningerne pr. handel er omkring 0,1-0,2% afhængig af børsen aktien handles på og børsmægler, så bliver der store forskelle i omkostningsniveauet for den nye og gamle investor.
Over en femårig periode vil den nye investor have handelsomkostninger for 2-4%, mens den gamle kan nøjes med 0,2-0,4%. Verden er dog ikke sort-hvid, så lad os bidrage med nogle betragtninger omkring problemstillingen. Den lavere handelsfrekvens stiller større krav til, at de selskaber den gamle investor vælger at investere i ikke går konkurs, taber penge, går ned i vækst etc. Omvendt vælger den gamle investor rigtigt i de fleste investeringer, står han/hun stærkt i forhold til den nye investor. Her den nye investor tvunget til finde 10 forskellige aktier eller f.eks. gå ind i den samme aktie på 10 forskellige tidspunkter over den femårige periode, samtidig med at disse beslutninger giver et afkast, der er 1,8-3,6% bedre end den gamle investor alt andet lige.
Tager du fejl omkring en investering, kan der godt være gode argumenter for at handle oftere end hvert 5 år, men grundlæggende set så bør en investor sagtens kunne holde en aktie i 5 år, hvis forarbejdet og analysen er gjort rigtigt. Den løbende overvågning af porteføljens sammensætning, risikoprofil etc. kommer du som investor dog ikke uden om.
(Billede af Warren Buffett – mest kendte af de “gamle investorer”)
Konklusionen må være, at det er hårdt at være den nye investor – hele tiden på jagt efter afkast som skal dække handelsomkostningerne, samt slå markedet og de mere passive/gamle investorer (graham/buffet investeringsstil). Husk at mange handler får omkostningerne til stige hurtigt og stiller større krav til dine evner til at forudsige de små udsving i selskabernes resultater. Dog bør du heller ikke stædigt holde fast i en investering, hvis forudsætningen for investeringen ændrer sig undervejs (f.eks. en finanskrise ændrede forudsætningerne for at eje finansaktier).
Vi arbejder på, at porteføljerne i UPSIDO.com får det man kalder en “churning ratio”, det vil sige, et nøgletal der fortæller dig hvor meget du “vender” porteføljen i gennemsnit.
Er Novozymes’ enzym stærkt nok?
I går skrev vi om Novozymes oven på deres 2009 regnskab. Her udtalte vi, at selskabet er fantastisk, men at aktiekursen var for høj målt i forhold til selskabets vækst. Dette har givet anledning til flere henvendelser af bloggens læsere, omkring hvilke forhold, der peger på, at aktiekursen er for høj. Lad os uddybe vores kommentarer fra indlægget i går.
Nedenstående ses udviklingen i EPS udvandet siden 2000 (de blå søljer), der selv for det utrænede øje ser godt ud. De grønne søljer viser udviklingen i det Benjamin Graham ville kalde Conservative Earnings (EPS_CE), der er et glidende 5-årige EPS. Beregningen af det glidende EPS beregnes ved at gange 2009 EPS med 5/15 plus 2008 EPS ganget med 4/15 etc. Derved opnås et glidende EPS gennemsnit med størst vægt på det seneste EPS resultat. Denne teknik udjævner udviklingen i EPS, hvilket eliminerer “støjen” fra udsving i markedsforhold omkring virksomheden.
Kilde: UPSIDO.com
Det glidende EPS med det nye regnskab er 16,82 kr. pr. aktie op med ca. 10,2% i forhold til det glidende EPS i 2008. Den normale EPS var i 2009 til sammenligning 18,89. Den forventede vækstrate i EPS over de næste 10 år må formodes at lægge omkring de 10% p.a. Anvender vi Benjamin Grahams vækstformel fås følgende fair value af Novozymes:
Novozymes fair value = 16,82 * ( 8,5 + ( 2 * 10 )) = 479 kr. pr. aktie
Dette er ca. 12,8% under den nuværende kurs på 549. 12,8% lyder da ikke af meget ville nogen måske sige. Nej det er også rigtigt nok, men taget i betragtning af, at Novozymes ikke vokser omsætningen med mere end 6-7% p.a. historisk, så er 10% vækst i EPS måske for optimistisk for de næste 10 år. Sættes den forventede vækstrate i EPS til 7%, så er fair value pr. aktie 378 kr. eller 31,1% under den nuværende aktiekurs.
Hvordan kan det være, at vi ikke er mere optimistiske omkring Novozymes? Nedenstående ses udviklingen i selskabets profit margin siden 2000. Den er støt og roligt steget fra lidt under 10% til 14%. Denne forbedring af profitabiliteten har været en stærk underliggende driver for udviklingen i EPS, der de sidste 10 år har ligget på omkring ca. 13% Hvorfor forventer vi så ikke den samme vækstrate for de næste 10 år? Først lad os se, hvad fair value ville være ved 13% vækstrate i EPS. Den ville være 580 kr. pr. aktie eller 5,6% over den nuværende kurs – dvs. undervurderet. Goldman Sachs er mest aggressiv omkring Novozymes og har en fair value på 560 kr. pr. aktie.
Kilde: UPSIDO.com
Årsagen til at vi mener, at aktien er overvurderet er, at Novozymes ikke fortsat kan øge deres profit margin markant som de forrige 10 år. Dette ville være urealistisk. Da Novozymes ikke har præsteret 10% vækst i dansk valuta siden 2000, tror vi ikke på, at Steen Riisgaard for ret i, at de kommer ud med tocifret vækstrater efter krisen. Vi kan ikke se, hvad der strukturelt i enzym-industrien har ændret sig, der bør give anledning til så høje vækstrater de næste 10 år.
Som privat investor bør man overveje at se sig om efter andre investeringer.
Hvilket enzym kan blive katalysatoren for Novozymes?
I forbindelse med COP15 skrev vi et blogindlæg den 14. december omkring klimaaktier (Danico, Novozymes og Vestas). Indlægget har været læst af mange og bliver katalysatoren for, at bloggen får rekord mange læsere i Januar måned. Det er vi naturligvis glade for. Samtidig giver dagens årsrapport fra Novozymes os anledningen til at fortsætte vores kommentarer omkring selskabet.
I vores blogindlæg om klimaaktier udtalte vi følgende om Novozymes’ kurs vs. vækst:
Objektivt set så handles Novozymes urimeligt dyrt i forhold til de resultater, som de har været i stand til at præstere. Hvordan kan markedet handle et selskab til 34 gange den 3 års gennemsnitlige indtjening, når selskabet kun vokser med ca. 11,3% Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Markedet forventer dermed en accelerende vækst, hvilket måske er lige optimistisk nok taget deres track-record i betragtning. Desuden afhænger den fremtidige vækst af udviklingen i bioethanol-markedet (her den store vækst skal komme fra) og her er branchen afhængig af statens subsidier til produktionen.
Med dagens regnskab handles Novozymes til en P/E på 29,43 og P/E 3 år på 31,94. Dette skal sammenlignes med P/E værdier for de største nordiske selskaber (OMXN40) på ca. 17. Væksten i Novozymes omsætning de sidste 5 år har været på 7% mens vækstraten i indtjening har været på 11,8%. Dagens regnskab og nedjusteringen af forventningerne til 2010 indikerer, at Novozymes ikke er et vækstselskab. Selskabet handles til P/E værdier ca. 3 gange højere end vækstraten i indtjeningen (kaldes også for PEG nøgletallet). Dette er objektivt set fuldstændigt ude af trit med virkeligheden. I UPSIDO.com har vi adgang til regnskabsdata på Novozymes tilbage fra 2000. Her kan man se at den 9 årige vækstrate i omsætning og EPS er henholdsvis 6% og 12,9%. Altså har indtjeningen vokset langt hurtigere end omsætningen som følge af forbedringer af marginerne og tilbagekøb af aktier. Men i det lange løb kan EPS ikke vokse dobbelt så hurtigt som omsætningen – logisk nok.
Dermed er der to scenarier for Novozymes, som den langsigtede investor bør være opmærksom på. Enten formår Novozymes at hæve omsætningsvæksten fra de historiske 6-7% og dermed understøtte en højere vækst i EPS. Eller også vil væksten i EPS komme ned i nærheden af 7-9% p.a., hvilket vil være på linje med omsætningsvæksten fremadrettet.
Objektivt set, så skal Novozymes vækste hurtigere, hvis de nuværende kurser skal kunne forsvares i det lange løb. Det, at selskabet er stabilt og er en defensiv investering kan ikke redde værdiansættelsen i det lange løb – sådan er det aldrig gået på aktiemarkedet.
Hvad kan blive katalysatoren for Novozymes?
Se det er et godt spørgsmål. Markedet tror åbenbart stadig på høje vækstrater i fremtiden på trods af, at de sidste 10 år ikke giver skyggen af en indikation på, at dette skulle kunne lade sig gøre i det nuværende setup. Men for argumentets skyld, hvor skal væksten så komme fra?
Ja, intet ringere end planteafgrøder jævnfør ovenstående billede. Dette er, hvad analytikerne parkerer deres forventninger til fremtiden på – og ligeså de private investorer. Disse afgrøder kan gennem en biokemisk proces omdannes til bioethanol, som vi forbrugere så kan anvende som brændstof til vores biler. Produktionen kræver bestemte industrielle enzymer for at gøre produktionen effektiv. Fair nok så langt. Men hvordan ser dette storslåede marked så ud? På nuværende tidspunkt faciliterer staterne gennem massive subsidier markedet for bioethanol, da produktion fortsat ikke er konkurrencedygtig på det frie marked for brændstoffer. Alverdens politikere ved der er mange stemmer i grøn-brændstof, så markedet for bioethanol for kunstigt åndedræt af staten. Men hvor længe? Første generation bioethanol, som det hedder, var en fiasko og en dyr affære – man kan ligefrem spekulere i, at det har været en underliggende faktor for de stigende priser på afgrøder. Men bioethanol 2.0 er i følge Connie Hedegaard løsningen – her får vi en produktion, der er konkurrencedygtig. Interessant er det, at det kun er politikerne, der er ude i medierne med denne tro. Ingen fra industrien spår om eldorado og vækstrater på +20% om året – heller ikke Novozymes’ direktør Steen Riisgaard.
Bør den private investor sætte sin lid til, at denne bioethanol 2.0 måske bliver svaret? Måske, men det er en stor risiko, da markedet indregner enorme forventninger til bioethanol markedet.
Er der slet ikke noget godt ved Novozymes?
Jo, selskabet er fantastisk. De har stabil vækst i omsætning og indtjening. De har en stor finansiel styrke med en current ratio på 1,94 og en Altman Z-score på 13,96, hvilket ville give selskabet en AAA rating af S&P. De har overskudsgrader der ligger langt højere end gennemsnittet for materialesektoren. Og overskudsgraderne er uhyggelige stabile – godt tegn. De forrenter i gennemsnit egenkapitalen med 25% om året og har leveret et afkast før udbytte på 102% over de sidste 5 år.
Alt i alt et fantastisk selskab, men desværre objektivt set for dyrt prisfastsat. Der er ikke noget, der indikerer, at selskabet skulle kunne fordoble deres vækstrate inden for en overskuelig fremtid, hvilket er det markedet forventer i følge kursen.
Investeringsforeninger er et fordyrende engrosled
Velkommen i det nye år til alle brugere af UPSIDO.com og læsere af vores populære blog.
Et nyt år markeres ofte inden for investering ved, at et utal af banker og analytikere profilerer sig ved at udgive forudsigelser omkring det nye år. Det er fristende, at følge strømmen og komme med vores meninger omkring fremtiden. I stedet for dette, vil vi henvise til følgende to forudsigelser af Saxo Bank for 2010:
Med ovenstående forudsigelser af 2010 fra Saxo Bank, kan vi i stedet skrive om andre relevante emner for 2010.
Gør-det-selv investering er det nye Dell
Før Dell Inc. var markedet for køb af hjemme-computere et dyrt og kompliceret projekt for den private person. Markedet var præget af mange engrosled, der hver især skulle have deres profit og dermed kunne man kun købe computere i dyre detailkæder som Fona, Elgiganten etc. Efterfølgende kom Internettet og banede vejen for en ny distributionskanal og forretningsmodel – Dell’s succes var født. Dell formåede at springe flere engrosled over og kunne sende besparelsen videre til forbrugerne. Det blev pludselig meget hurtigt billigt og nemt at købe en computer, samt efter eget ønsker og behov.
På samme måde har Internettet født nye tiltag på investering med rendyrkede online-børsmæglere som Nordnet, Saxo Bank, E*Trade etc., der ligesom Dell har gjort det muligt selv at handle aktier billigt og dermed gøre det arbejde som investeringsforeningerne tager sig dyrt betalt for.
Investeringsforeninger løser forskellige opgaver, og en af dem kan være spredningsopgaven, men man skal gøre sig klart, at det er et omkostningsforøgende mellemled, siger Kim Valentin.
Med de rigtige informationssystemer og en billig brugervenlig handelsplatform kan du som privat investor tage ansvaret for dine egne investeringer. For den der har modet til at sætte sig ind i investering er der mange penge at spare, som ellers går til de dyre investeringsforeninger. Det er vores håb, at kombinationen af nye intelligente informationssystemer og billige online-børsmæglere vil skabe den samme forandring af markedet som Dell gjorde i computermarkedet for private personer.
Uden, at det ikke går hen og bliver for ensidigt, skal investeringsforeninger også have lidt ros med på vejen. Hvis du ønsker eksponering mod Asien eller andre vækstmarkeder er investeringsforeningerne på nuværende tidspunkt den eneste fornuftige løsning. Men mon ikke teknologien og mulighederne om nogle år vil ændre dette?
