Invest In Your Investments

Archive for April 3rd, 2009

UPSIDO i Børsen-TV!

leave a comment »

Den 30. marts havde vi fornøjelsen af at være i Børsen-TV og fortælle om vores analyse af udbytte og finansiel gearing i nordiske børsnoterede selskaber. I kan se klippet her.

upsido_borsentv

Pointen i vores analyse er, at med de kreditmarkeder vi oplever i øjeblikket sammenfaldende med dalende efterspørgsel, så vil de selskaber med den laveste finansielle gearing være bedst positioneret til at komme igennem krisen. Derudover er de selskaber, der hæver deres udbytte for regnskabsåret 2008 i forhold til 2007, dem der har den bedste likvide situation. På baggrund af denne præmis fandt vi de fem nordiske og fem danske selskaber, der har den højeste fundamentale styrke lige nu. Vi måler denne fundamentale styrke på baggrund af ændringen i udbyttebetaling, finansiel gearing (dvs. nettorentebærende gæld over egenkapitalen) og likviditetsgraden (de kortfristede aktiver over kortfristede forpligtelser). Nedenstående kan I se top fem listerne:

Norden

  1. Infratek
  2. Traction B
  3. Novo Nordisk B
  4. Hennes & Mauritz
  5. HiQ International

Danmark

  1. Auriga Industries B
  2. Novo Nordisk B
  3. Novozymes
  4. Lundbeck
  5. Simcorp

Vores analyse viste også, at målt på ændringen i udbyttebetaling, så har sundhedspleje sektoren det bedst. Det er den seneste sektor, der samlet set har hævet deres udbyttebetalingen, mens alle andre sektorer har reduceret deres.

Written by Peter Garnry

3. April 2009 at 12:56

Ny forside

leave a comment »

I går lancerede vi vores nye forside. Udtrykket er mere fokuseret i forhold til den gamle forside.

UPSIDOs nye forside

UPSIDOs nye forside

Til dem af Jer, der har glemt vores gamle forside, så kan I se den nedenstående.

UPSIDOs gamle forside

UPSIDOs gamle forside

Vi har eksperimenteret meget med farverne og forskellige udtryksformer, så vi var helt sikre på at den nye forside fik det rigtige UPSIDO udtryk.

Written by Peter Garnry

3. April 2009 at 10:11

Posted in Updates

UPSIDO på bloggen

leave a comment »

I dag lancerer vi vores blog. Historien bag blogs er kort, men i dag har mange private, virksomheder og selv regeringer deres egne blogs. Der eksisterer mange forskellige motiver og formål med blogs. Vi har fra starten været meget bevidste omkring, hvad formålet med vores blog skulle være.  UPSIDOs blog vil handle om:

  • Produkt – vi ser det, som det primære formål at formidle nye opdateringer på vores produkt, således at I brugere kan følge med i udviklingen. Derudover vil vi med jævne mellemrum uddybe nogle af værktøjerne og de nye funktioner i forhold til konkrete problemstillinger
  • Aktiekulturen – vi har en klar holdning til aktiekultur og investering generelt. Derfor vil vi, når det er passende, kommentere på diverse artikler i pressen omkring aktier og investering.
  • UPSIDO – vi vil forsøge at give Jer brugere et indblik i UPSIDO. Derfor vil vi løbende fortælle om virksomheden UPSIDO og holde Jer opdateret, når vi er i pressen.

Vi håber, at I vil finde vores blog interessant og brugbar. Bloggen skal ses som inspirationskilde for Jer brugere, men også et talerør mellem Jer og Os.

Written by Peter Garnry

3. April 2009 at 10:07