Farvel til gældsbaseret vækst
Martin Jes Iversen, lektor på Center for Virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School, har skrevet et blog indlæg om gældsfinansieret virksomheder og deres vækst. Indlæggets budskab og vinkel lægger i god forlængelse af UPSIDOs analyse bragt i Børsen-TV.
M.J. Iversen refererer til Niels Lundes biografi om Nils Smedegaard Andersen, CEO i A.P. Møller – Mærsk. Heri beskreves det, hvordan Smedegaard var inspireret af kapitalfondenes forretningsmodel, der meget forsimplet går ud på at skabe vækst gennem gældsfinansiering. Strategien har tre fordele:
- konstant pres på ledelsens kortsigtede performance
- kapitaladgang til at udnytte virksomhedens vækstpotentiale
- honorere ejerne gennem bedre forrentning af egenkapitalen
Understøttet af meget lave renter fra alverdens centralbanker, har det været en meget fremtræden model for virksomheder i Norden. I Danmark er virksomheder som DSV, TDC og ISS kendt for deres gearing, men andre virksomheder som Sanistål er også hårdt gearet.
Udgangspunktet for gearingen er udover det strategiske perspektiv også en hensyntagen til kapitalstruktur – forsøget på at finde den optimale. Teorien om kapitalstruktur handler basalt set om, hvordan man som virksomhed optimerer værdien af virksomheden, ved at optimere finansieringen af aktiverne ved det rette mix af egenkapital og gæld.
En vigtig pointe er, at finanskrisen kom så hurtigt og kun forudset af de færreste (Peter Schiff er et eksempel). Dette har bevirket, at de færreste finansdirektører har kunne nå at reagere på ændringen i renterne, valutaerne, nedgang i efterspørgsel og tab på debitorer mv. Kort sagt har de ikke kunne nå at ændre deres kapitalstruktur til det nye optimale mix mellem egenkapital og gæld, da sådanne strategiske ændringer tager år at udføre. Derfor ender de meget gældsfinansierede selskaber, som M.J. Iversen i en “point of no return” klemme. Nedenstående er der et billede fra da Northern Rock blev udsat for et “bank run” og senere den 14. september 2007 måtte bede Bank of England om hjælp.
Taget usikkerheden i betragtning og presset på virksomhedernes likviditet, så vil de virksomheder med lavest gearing have det bedste udgangspunkt når økonomien vender. De har større fleksibilitet og dermed mindre udsat for pres fra banker. De har samtidig en finansiel gearing, der gør dem i stand til at købe billige aktiver midt i krisetider.
Vi har lavet en lille screening af det danske aktiemarked for at finde de selskaber, der har det højeste likviditetsberedskab målt på nøgletallet quick ratio. Kort sagt er quick ratio, hvor mange gange tilgodehavender, værdipapirer og likvider er større end de kortfristede forpligtelser som virksomheden skal betale inden for 12 måneder. I vores screening har vi sagt, at dette nøgletal skal være større end 1. Derudover skal kurs/indre værdi være større end 0,5, da alt derunder kan tolkes som ekstrem markedsusikkerhed omkring selskabets situation. Derudover skal selskaberne tjene penge og have en markedsværdi over 750 mio. DKK. Grunden til at vi sætter en begrænsning på markedsværdien er, at større virksomheder generelt uagtet deres kapitalstruktur klarer sig bedre i krisetider end mindre virksomheder. Nedenstående kan I se vores screeningsresultat.
Listen over de velpostrerede selskaber er:
[...] Vi har i et tidligere indlæg skrevet netop om tendensen til, at virksomheder går væk fra gældsbaseret vækst. Det er også fremgået af offcielle dokumenter, at William Demant internt har diskuteret niveauet [...]
Kan du sige ROIC? « UPSIDO’s Blog
11. May 2009 at 18:08