Invest In Your Investments

Archive for May 21st, 2009

Ny opdatering: Industri Peers + Sektor Overblik

leave a comment »

I overensstemmelse med vores vision om løbende opdateringer og forbedringer har vi i dag  lagt forskellige opdateringer op. Af væsentlige nye opdateringer kan nævnes:

(Nyt overblik over konkurrenter)

industry_peersOvenstående ses de selskaber, der ligger i samme branche som Novo Nordisk. Overblikket giver kursudviklingen på de nærmeste peers målt på markedsværdi. Derudover får man hurtigt et overblik over UPSIDO Rating på selskaberne (dvs. deres fundamentale styrke). Dernæst kan man se alt fra forrentning af egenkapital til overskudsgraden.

Diskussion af peergruppe

Vi definerer “konkurrener/industry peers” som de tætteste selskaber målt på markedsværdi med den samme GICS-kode (Morgan Stanley internationalt anerkendte selskabsklassifikationskoder.

Men Lundbeck og Novo Nordisk konkurrerer ikke mod hinanden, så hvorfor skal jeg sammenligne disse to? Det er da en dårlig peer ville nogen måske indvende.

Vores argument er følgende. Vil du eller investerer du allerede i for eksempel Lundbeck, så kan det godt være, at den direkte konkurrent ikke er Novo Nordisk. Men som privat investor investerer du i medicinalsektoren og her skal du se på alle dine alternativer i samme sektor. Ønsker du eksponering i medicinalindustrien, så skal du finde den bedste aktie (til prisen naturligvis). Derfor skal Lundbeck sammenlignes med Astra Zeneca og Novo Nordisk. Den hurtige konklusion af UPSIDOs konkurrentoverblik er, at Lundbeck har den laveste overskudsgrad og laveste forrentning af egenkapitalen. Det kan derfor være værd at overveje sine Lundbeck aktier og måske finde endnu bedre medicinalaktie – f.eks. AstraZeneca.

De andre opdateringer som for eksempel sektor overblik kan I selv se her.

Written by Peter Garnry

21. May 2009 at 16:49

Posted in Updates

VIX = frygtens indeks…men kan det bruges til noget?

with one comment

Flere danske medier er begyndt at skrive om VIX-indekset, der betyder Volatility Index og er optionsbørsens, Chicago Board Options Exchange, indeks for forventede volatilitet (det vil sige, hvor kraftigt udsvingene i kurserne forventes at blive). Senest har borsen.dk haft en artikel om VIX, hvor indekset beskrives som frygtens indeks.

Grunden til at det har fået navnet frygtens indeks skyldes, at indekset afspejler den forventede volatilitet i S&P 500 indekset (verdens mest handlede aktieindeks – indeholder de 500 største amerikanske selskaber på børsen i New York). VIX-indekset skal forstås i procenter. Så for eksempel så har VIX i gennemsnit handlet til 19,04 i perioden 1990 til oktober 2008 – uden at beskrive regnestykket, så svarer en VIX på 19,04 til et forventet udsving i S&P 500 på 5,5% (enten op eller ned) inden for 30 dage.

Er 19,04 meget?

 Nej, det er den gennemsnitlige værdi over de seneste 18 år. Til sammenligning nåede indekset op i alletiders højeste niveau på 89,53 fredag den 24. oktober 2008. Dette svarer til et forventet udsving i S&P 500 på 25,85% (enten op eller ned) inden for 30 dage.

vixKilde: Yahoo Finance

Siden er indekset faldet igen til niveauet lige under 30. Dette indikerer stadig større forventede udsving i aktiemarkedet end normalt. Dermed er frygten stadig i markedet.

Men kan VIX anvendes til noget?

Vi er kommet i besiddelse af et arbejdspapir fra Københavns Universitet, der faktisk kommer med nogle indsigtsfulde analyser af VIX-indekset. Opgaven er meget teknisk og kompliceret, så vi vil i stedet præsentere læseren for de “lette” konklusioner:

  • Volatilitet (kraftige udsving i kurserne lig med nervøsitet) har det med at “klumpe” sig sammen i meget korte perioder (f.eks. i perioden september 2008 – december 2008).
  • Et kraftigt “chok” (se grafen) fra VIX på 20 til 89,53 den 24. oktober 2008 har vedvarende effekt på finansmarkederne.
  • Aktiemarkederne vender kun langsomt tilbage til “rolige” værdier omkring 20-25.  
  • VIX-indekset estimerer næsten de fremtidige udsving meget præcist – indekset har dog en tendens til at antyde større udsving end der rent faktisk kommer.
  • Kursrne i S&P 500 bevæger sig ofte den modsatte vej af VIX-indekset, hvilket indikerer, at når VIX stiger meget kraftigt på kort tid bør man overveje at sælge sine aktier (for den avancerede private investor kan man dog undgå dette ved at købe optioner).

Er man interesseret i at læse det fulde arbejdspapir fra Jon Lieberkind, så kan man læse den her - Modelling and Forecasting Volatility in Financial Time Series. Det skal dog understreges, at det er meget teknisk.

Ønsker du i fremtiden at følge lidt med i VIX-indekset, så kan udviklingen i indekset ses her.

Written by Peter Garnry

21. May 2009 at 09:37

Posted in Other, Stocks

Årtiets vindere…og tabere

leave a comment »

Hvilken aktier har egentlig været de bedste aktier de seneste 10 år?

Vi lavede en simpel aktiescreening med parameteren “aktiekurs ændring 10 år” for at finde ud af det. Resultatet var følgende top 5 i Norden:

  1. DNO International (915,77%)
  2. D/S Torm (788,00%)
  3. Tandberg (783,49%)
  4. Vestas Wind Systems (756,28%)
  5. Frontline (603.70%)

Det ses, at det har været et godt årti for tankrederierne D/S Torm og Frontline. Havde vi medtaget inaktive selskaber, så ville Broström (netop købt af A.P. Møller – Mærsk i foråret 2009) være kommet op på 4. pladsen, hvilket ville have bevirket at 3 ud af de 6 bedste aktier de sidste 10 år ville have været tankrederier.

tankerKilde: Associated Press

Indsætter vi et yderligere parameter som “OMX Copenhagen”, så ville listen have set således ud:

  1. D/S Torm (788,00%)
  2. Vestas Wind Systems (756,28%)
  3. Ringkjøbing Landbobank (515,58%)
  4. DSV (508,71%)
  5. Topdanmark (451,24%)

Written by Peter Garnry

21. May 2009 at 08:52

Posted in Features