Dette blogindlæg er skrevet med inspiration fra bogen “One Up on Wall Street” af Peter Lynch, tidligere porteføljeforvalter i Fidelity Magellan Fund, der var den bedste investeringsforening i verden under hans ledelse fra maj 1977 til maj 1990. Jeg deler mange af hans synspunkter omkring indtjening og dens betydning for aktiekursens udvikling.

To ofte stillet spørgsmål inden for aktieinvestering er følgende:

1. Hvilken garanti har jeg for, at en aktie jeg ejer vil stige i kurs?
2. Og hvis jeg køber aktien, hvor meget skal jeg så betale?

Det du i realiteten spørger om er, hvad der gør et selskab værdifuldt og hvorfor det vil være mere værdifuldt i morgen end det er i dag. Der eksisterer mange teorier på dette, men i sidste kommer det an på indtjeningen og aktiverne. Men specielt indtjeningen. Nogle gange handles selskaberne til langt under det rationelle i forhold til deres indtjening, men på et tidspunkt vil værdierne blive reflekteret i kursen. Værdierne vinder altid i det lange løb.

Du kan se betydningen af indtjening på enhver kursgraf. Peter Lynch viser mange eksempler og refererer til flere tidligere aktier i 70′erne og 80′erne. Hans pointe er, at en hurtig måde at se om en aktie er overvurderet at ved at sammenligne prisudviklingen med indtjeningsudviklingen. Nedenstående har jeg konstrueret en fiktivt eksempel på en virksomheds indtjening og kursudvikling – den minder meget om de eksempler, der findes i bogen.

Kilde: egen tilvirkning

Det ses tydeligt af grafen, at aktiekursen kollapser i perioden 2001-2003 som følge af et fald i indtjeningen. Læg også mærke til, hvordan aktiekursen vokser langt hurtigere end indtjeningen i perioden 1997-2000, hvorefter aktiekursen også falder langt hurtigere end indtjeningen i perioden 2001-2003 – man kan sige, at aktiekursen falder tilbage til sit “naturlige” forhold til indtjeningen igen.

P/E ratio

Enhver seriøs diskussion omkring indtjening involverer kurs/indtjening også internationalt kendt som P/E ratio. Nøgletallet er et numerisk udtryk for forholdet mellem prisen per aktie og indtjeningen per aktie.

Eks.: hvis indtjeningen per aktie er 2 kr. og aktiekursen er 28 kr. pr. aktie, så er P/E ratio = 28 / 2 = 14

Ligesom vi har tegnet en indtjeningslinje og aktiekursudvikling på grafen, så kan man også tegne en P/E linje – på vores graf er den dog illustreret ved blå søljer. Her ses det, hvordan prisen i forhold til indtjeningen varierer. Ved at se på den historiske udvikling af P/E værdier kan man ofte vurdere om, markedet over- eller undervurderer aktien.

P/E kan også betragtes som det antal år, det vil tage selskabet at tjene din investering i aktien hjem igen – naturligvis givet at indtjeningen er konstant fra efter det tidspunkt, hvor du køber aktien.

Eks.: En virksomhed tjener 3,50 kr. per aktie og aktiekursen er 35 kr. pr. aktie, hvilket betyder, at P/E er 10. Lad os for eksempel sige, at du køber 100 aktier for 3.500 kr. og den nuværende indtjening er 3,50 kr. pr. aktie, så vil dine aktier tjene 350 kr. på et år, og den originale investering på 3.500 kr. vil være tjent hjem efter 10 år. Du behøver dog ikke gå igennem den øvelse, hver gang da P/E fortæller dig at det tager 10 år.

P/E værdierne varierer meget fra aktie til aktie og fortæller meget om investorernes syn på de underliggende selskaber. Du vil oftest se, at selskaber der vokser langsomt har lavere P/E værdier, som for eksempel forsyningsselskaber, rederier, banker og lignende typer selskaber, mens IT-selskaber typisk har høje P/E værdier. Idéen om kun at købe de aktier med lave P/E værdier giver ingen mening, fordi man ikke skal sammenligne pærer med æbler. Det giver langt mere mening at sammenligne P/E værdien med selskabets egen historiske P/E værdier ellers branchens P/E værdi.

Hvis du husker minimalt fra dette blogindlæg om indtjening og P/E værdier, så husk i det mindste en ting – det vil spare dig for mange penge. Aldrig køb selskaber med meget høje P/E værdier, da disse ofte er et handicap for en akties kursudvikling på linje med en tung sadel på en væddeløbshest. Et historisk eksempel på høje P/E værdier var McDonald’s der i 1972 havde en P/E på 50. Selskabet var fantastisk men kunne på ingen måde leve op til forventningerne og aktien faldt fra 75 dollars til 25 dollars pr. aktie, hvilket resulterede i en mere realistisk P/E værdi på 13. Der findes utallige historier som minder om McDonald’s i 1972.

P/E værdier findes også for markedet som helhed og disse værdier kan man let finde på UPSIDO.com. Ved at betragte markedets samlede P/E værdi får man ofte et godt indblik i markedets forventninger og overoptimisme. For eksempel steg det amerikanske markeds P/E værdi fra 8 til 16 i bull-markedet fra 1982 til 1987. Det vil sige, at investorer var villige til at betale det dobbelte for den samme indtjening på blot fem år – som de fleste ved oplevede vi et kæmpefald på aktiemarkederne i 1987.

Den store joker omkring P/E værdier og aktiekursudviklingen er, hvad den fremtidig indtjening bliver. Hver dag sidder flere tusinder af analytikere verden over og analyserer disse fremtidige profitter for selskaberne. Jeg tror, at de færreste kan forudsige den fremtidige indtjening særlig præcist – analytikere kan ofte heller ikke finde ud af det.

En god idé hvis du erkender, at du ikke kan forudsige den fremtidige indtjening er, at finde ud af hvordan et selskab har tænkt sig at øge dets indtjening. Der er fem basale måder et selskab kan øge sin indtjening på:

1. reducer omkostningerne
2. øge priserne
3. ekspander på flere nye markeder
4. sælg flere af dets produkter på gamle markeder
5. forny sig selv eller sælg tabsgivende aktiviteter.

Dette er faktorerne som man bør undersøge i relation til den fremtidige indtjening og ultimativt den fremtidig aktiekurs. Undersøg tingene selv. Lad være med at købe en aktie på råd fra en god ven eller på baggrund af en nyhed i avisen. Tænk selv.

Vi starter dagens lektion i kreditrisiko, hvor vi slap i sidste lektion, der var en kort introduktion til kreditrisiko i almindelighed. Lektion 1 sluttede med, at vi ville fokusere denne lektion på virksomhedsobligationer og hvordan deres prissætning kan anvendes i investeringsbeslutninger.

Hvad er en virksomhedsobligation?

Så alle kan være med, så vil vi starte med at forklare, hvad en obligation er. En obligation er et værdipapir der er udstedt i forbindelse med et lånearrangement. Låntager (virksomheden i vores tilfælde) udsteder en obligation til investor for et givet beløb. Arrangementet forpligter udstederen til foretage specifikke udbetalinger til obligationsejeren på specifikke datoer. En typisk obligation har halvårlige kupon-betalinger og når obligationen udløber, skal udsteder tilbagebetale hovedstolen. Kupon-betalingen udregnes ved tage obligationens kuponrente gange obligationens hovedstol.

Eks.: En virksomhed udsteder for 100 kr. obligationer med 8% kuponrente med halvårlige udbetalinger og løbetid på to år. Det betyder, at hvert halve år skal virksomheden udbetale 4 kr. (8% * 100 kr. / 2)  til obligationsejerne. Ved udløb efter to år skal virksomheden tilbagebetale de 100 kr. til obligationsejerne.

Ligesom stater udsteder statsobligationer i markedet for at finansiere statens investeringer, udsteder virksomheder også virksomhedsobligationer som alternativ til traditionelle banklån og aktiekapital. Nogle virksomhedsobligationer handles på fondsbørser, men de fleste handles i et lukket OTC (Over-The-Counter; Over-Disken på dansk, red.) computersystem mellem forskellige børsmæglerselskaber. I praksis er virksomhedsobligationsmarkedet meget “tyndt” i det, at der er meget få investorer interesseret i at handle en bestemt obligation på et bestemt tidspunkt.

Den effektive rente

Inden vi kan begynde at tolke obligationsmarkederne må vi kort berøre begrebet den effektive rente. I vores eksempel udstedte virksomheden obligationer for 100 kr. med 8% kuponrente med halvårlige udbetalinger og løbetid på to år. Køber investoren obligationerne til kurs 100 kr. vil afkastet på obligationen før skat være 8% over den toårige periode. Det kaldes også den effektive rente, på engelsk hedder det YTM (Yield To Maturity).

Hvad nu hvis prisen var 95 kr. for hver 100 kr. obligationsbevis?

For at illustrere prisernes indvirkning på afkastet, vil vi tage udgangspunkt i det man kalder zero coupon bonds (nul-kupon obligationer). Det svarer til et stående lån uden renter.

Eks.: En virksomhed udsteder obligationer á 100 kr. til kurs 94,34 med ingen rentebetalinger (nul-kupon obligation) og løbetid på et år. Hvad bliver afkastet eller den effektive rente for investor? Regnestykket er meget nemt. Afkastet over den etårige periode bliver (100/94,34 – 1) *100% = 6% . Nu kan vi nemt illustrere og forstå hvad der sker, når priserne ændrer sig i obligationsmarkedet.

Forestil Jer, at virksomheden udstedet de ovenstående obligationer til kurs 94,34. Efter nogle dage falder kursen på obligationerne til 91,29. Hvad er den effektive rente nu, hvis investor køber obligationerne? Den effektive rente er nu (100/91,29 -1) *100% = 9,54% . Bemærk at vi ikke har justeret for, at der rent faktisk er gået nogle dage og udløbstiden faktisk er mindre end et år. Normalt ville vi skulle korrigere den effektive rente for den tidsforskydning, men for at holde det enkelt dropper vi det.

Hvad afspejler den stigende effektive rente?

Som udgangspunkt afspejler den faldende kurs på obligationerne, at investorerne ikke ønsker dem, hvilket kan skyldes mange ting. Man kan også tolke det anderledes, nemlig at investorer kræver et større afkast på deres investering. Det vil sige, et større risikotillæg. Denne prisændring betyder, at investorerne betragter, at den underliggende udsteder, virksomheden, er mere risikabel og sandsynligheden for at den kan tilbagebetale de 100 kr. om et år er faldet.

Tolkning af obligationsmarkederne

Værdipapirer prissættes relativt til hinanden ud fra risiko og afkastforventning. Forskellen mellem virksomhedsobligationernes effektive renter og statsobligationernes effektive renter kaldes rentespænd. Mange professionelle investorer kigger på disse rentespænd, fordi det fortæller meget om likviditeten og risikoappetiten i markedet. Rentespændet og forståelsen af det er vigtigt set i lyset af finanskrisen. Betragt følgende eksempel på rentespænd mellem en virksomhedsobligation og statsobligation (begge nul-kupon obligationer med etårs løbetid).

Situation før en krise:

Virksomhedsobligation: kurs 94,34 = 6% effektiv rente

Statsobligation: kurs 95,87 = 4,31% effektiv rente

Rentespænd = 1,69%

Statsobligationer betragtes som en næsten risikofri investering, så forskellen i den effektive rente indikerer risikopræmien for at få et større men mere risikofyldt afkast.

Situation efter en krise:

Virksomhedsobligation: kurs 93.19 = 7,31%

Statsobligation: kurs 96,56 = 3,56%

Rentespænd = 3,75%

Vores eksempel illustrerer, hvad der sker med rentespænd i en finanskrise. Investorer ønsker sikkerhed og køber statsobligationer, hvilket presser priserne op og den effektive rente ned. Omvendt mindskes mængden af investorer, der ønsker risikofyldte virksomhedsobligationer, hvilket presser priserne ned og den effektive rente op. En finanskrise mindsker sandsynligvis også indtjeningen i virksomheden og øger dermed sandsynligheden for konkurs. Denne usikkerhed kræver investorerne en større risikopræmie for. Derfor udvider rentespændet sig i vores eksempel fra 1,69% til 3,75%. Det afspejler større usikkerhed og fremtidsforventningerne til virksomhederne.

Hvad er rentespændet i dag?

Den nuværende effektive rente på 10-årige virksomhedsobligationer i USA er lige nu 5,27% mod 4,99% for en måned siden. Den nuværende effektive rente på 10-årige statsobligationer i USA er lige nu 3,68% mod 3,45%. Du kan finde obligationsrenterne her.

Dette betyder, at rentespændet lige nu er 1,59% mod 1,54% for en måned siden. Rentespændet er lavt lige og indikerer, at der er kommet mere ro over markedet og risikoappetiten er kommet tilbage, hvilket er et positivt tegn. Det kan være en god idé løbende at holde med rentespændet, da dratiske ændringer indikerer problemer og stigende usikkerhed.

TED spread

Det sidste rentespænd vi vil vise er det, man kalder TED spreadet, der er forskellen mellem interbank renterne (den rente bankerne låner til indbyrdes) og de kortfristede amerikanske statsobligationsrenter.

TED spreadet er en indikator på den opfattede kreditrisiko i den generelle økonomi. Dette skyldes, at kortfristede statsobligationer opfattes som risikofrie, mens interbank renter reflekterer kreditrisikoen ved at låne penge til kommercielle banker. Et kraftigt stigende TED spread bliver ofte efterfulgt af store fald på aktiemarkedet. Historisk har TED spreadet ligget mellem 0,1% og 0,5%. Nedenstående ses udviklingen i TED spreadet det seneste år.

Kilde: bloomberg.com

Det ses af grafen, at TED spredet steg kraftigt i løbet af september 2008, da finanskrisen begyndte at accelere. Grafen viser tydeligt, hvordan risikoen i banksystemet stiger til ikke tidligere set niveauer. Stigningerne fortsatte ind i oktober og truede til sidst fundamentet under bankerne, da ingen banker ville låne til hinanden. Dette var også årsagen til, at den danske stat den 5. oktober gik ind og garanterede alle indlån i bankerne for at stabilisere markedet og lægge en bund under likviditeten.

Det hjalp dog ikke ret meget på den korte bane og TED spreadet steg til 463 (4,63% i rentespænd) den 10. oktober 2008. Lige siden er rentespændet faldet og senest til 0,43%, hvilket indikerer, at der er blevet genoprettet tillid mellem bankerne og generelt i hele det finansielle system. Ønsker man løbende at tjekke TED spreadet kan det gøres på bloomberg.com.

Vi håber, at du har følt det interessant at lære lidt om kreditrisiko og hvordan man kan tolke effektive renter i forhold til kommende kriser.

Krisen har givet anledning til fornyet fokus på risikostyring og kreditstyring. Kreditrisiko er et meget omfattende emne, men rummer indgangen til bedre investeringsbeslutninger. Da emnet spænder bredt vil vi starte med denne blogs første serie omkring et investeringsemne; kreditrisiko. Den første lektion ud af i alt tre lektioner, vil være en introduktion til begrebet kreditrisiko.

Former for kreditrisiko

Ordet betyder selvsagt, hvad er risikoen for, at den kredit vi har givet ikke bliver tilbagebetalt. Der findes mange forskellige former for kreditrisici.

For eksempel er der forbrugerkreditrisiko. Det vil sige risikoen for at overtræk på kreditkort og kassekreditter ikke kan tilbagebetales af forbrugeren. Så er der virksomhedskreditrisiko. Den opstår typisk når varer og ydelser ikke betales kontant. Nogle sælger varer med 30 dage netto som betalingsbetingelser og i det scenarie er der en risiko for, at køberen ikke har likviditet nok til at betale for varerne. Og vi ved, at der altid er konkurser, selv i gode tider, så mange virksomheder oplever løbende, at de må nedskrive et tilgodehavende, fordi køberen er gået konkurs.

Der eksisterer også en anden meget vigtig kreditrisiko – nemlig indlånernes indskud i bankerne. Hvis banken får likviditetsproblemer øges risikoen for, at indlånene går tabt. Da kreditkrisen toppede i oktober 2008 opstod der stor usikkerhed omkring indlånenes sikkerhed i bankerne. For at forhindre “bank runs”, det vil sige at folk løber ned i banken og hæver alle deres kontanter, så gik for eksempel den danske stat ind og garanterede alle indlån den 5. oktober 2008. Med et forsvandt kreditrisikoen, fordi staten nu garanterede alle indlån. Usikkerheden i markedet faldt efterfølgende markant.

Den kreditrisiko vi vil fokusere på, er kreditrisikoen for udlånere, der låner kapital til virksomhederne, fordi den påvirker finansmarkederne utrolig meget.

Kreditrisiko for udlånere

Der findes flere forskellige former for udlånere til en virksomhed og de defineres forskelligt regnskabsmæssigt. Overordnet set er der følgende udlånere til en virksomhed, der alle har en kreditrisiko forbundet med deres relationer til virksomheden:

1. Aktionærerne (kan opfattes som et lån med uendelig løbetid og uden renter)
2. Banker (yder typisk traditionelle erhvervslån og det man kalder overtræksfaciliteter)
3. Obligationsinvestorer (er en lånefinansiering, der er meget udbredt i banker, der gerne vil vokse hurtigere end indlånene tillader – mange børsnoterede virksomheder specielt i USA udsteder virksomhedsobligationer)
4. Leverandører (virksomheder giver typisk hinanden 1-3 måneders kredit, hvilket man kan betragte som et kortfristet lån. )
5. Skattemyndigheder (har ofte skat tilgode i virksomheder og grundet regnskabsteknik, kan en virksomhed godt have regnskabsmæssigt overskud, men løbe tør for likviditet lige efter et regnskab og gå konkurs – skattetilgodehavender kan opfattes som kortfristet lån)

Vi sagde, at vi ville fokusere på udlånere til virksomheder, men som I kan se, så er der mange udlånere med kreditrisiko. Den kreditrisiko vi vil fokusere på i vores lektioner om kreditrisiko, er den som obligationsinvestorerne har, fordi denne kreditrisiko aktivt kan bruges til at navigere i finansmarkederne.

I lektion 2 vil vi beskrive virksomhedsobligationer, hvordan de fungerer, samt hvordan deres indikerede risiko kan bruges til investeringsbeslutninger.

Siden bunden i S&P 500 den 9. marts er indekset steget fra kurs 676,53 til den seneste top den 12. juni i kurs 946,21, hvilket svarer til en kursstigning på 39,86%. Denne kraftige stigning var indregnet i optionspriserne på S&P 500 indekset, hvilket VIX-indeket også indikerede i foråret.

Som vi skrev i et tidligere blogindlæg om VIX-indekset, så er et stigende VIX-indeks ofte korreleret med fald i S&P 500. Og de seneste fald i VIX-indekset, se nedenstående graf, har også passet med det stigende S&P 500 indeks.

Kilde: Yahoo Finance

VIX-indekset befinder sig lige nu i kurs 31,54, hvilket stadig er betydelig højere end det normale. Kursen indikerer samtidig, at markedet kan opleve udsving i priserne på 9,1% enten op eller ned inden for de næste 30 dage. Der er altså stadig betydelig risiko i markedet og de seneste fem dage er VIX-indekset faktisk steget over 10%.

Vi står dermed ved en korsvej. Usikkerheden er stadig enorm sammenlignet med normale perioder og vi har stabiliseret os på et niveau omkring 30, hvilket er uhørt højt. Dette er vigtigt at have for øje inden man går ind i markedet igen. Usikkerheden i markedet er stadig intakt.

Hvad tror du – skal vi op eller ned?

I realiteten har katastrofen længe været undervejs for internetmedierne. Kan de overhovedet tjene penge? Prisen for sidevisninger er faldet konstant i mange år og udviklingen vil fortsætte som følge af:

1. Udbuddet af sidevisninger stiger mere end efterspørgslen, hvilket presser priserne ned
2. Forbrugere er ikke modtagelig for reklamer på Internettet udover på Google.com, hvilket driver CTR (klikfrekvens på bannere) nedad og yderligere udvander værdien per sidevisning.
3. Indholdsrigt indhold er dyrt at producere, hvilket umuliggør profitable internetmedier

Mange vil indvende, at pkt.3 er langt ud og fidussen er at få brugerne til at skabe indholdet, så man får minimale produktionsomkostninger. Her er Facebook.com og Twitter.com et glimrende eksempel, men begge er ved at blive kvalt i deres egen succes, da de ikke kan dække omkostningerne på bannere. De færreste danskere ved sikkert, at Facebook.com har ca. 1.000 medarbejdere. Det er enorme ressourcer på trods af, at brugerne selv skaber indholdet. Facebook.com taber konstant mange penge og de færreste danskere ved sikkert ikke, at Facebook.com i alt har rejst 3,85 mia. kr. – nej du læste ikke forkert! Og med deres nuværende likviditetstræk på driften, har de kun penge til de næste 12-18 måneder.

Som vi diskuterede i vores blogindlæg om SaaS-modellen, så står det traditionelle Internet for fald. Vi vil se store forandringer i måden, der vil blive leveret indhold og nye forretningsmodeller vil afløse de gamle og ineffektive. I går havde ComON en artikel med titlen “Pengene eller livet – kan nettet leve uden indhold“. Pointen er, at de traditionelle medier på Internettet ikke tjener penge og hvis ikke de finder en bæredygtig forretningsmodel forsvinder de sammen med tidevandet fra den nuværende Tsunami, der lige nu raser over hele Internettet.

Udfordringen bliver hvem, der skal tage det første skridt i Danmark. Bliver det Berlingske, der er så presset? Måske. Udfordringen i Danmark bliver, at vi har valgt en public service model, hvor statslige medier sprøjter nyheder ud i lange baner – det er hele deres eksistensberettigelse. Vælger samtlige kommercielle medier at skifte forretningsmodel, hvor deres nyheder placeres bag en toldmur, så vil trafikken hurtig kanaliseres over til dr.dk og tv2.dk, da disse tilbyder tonsvis af gratis nyheder. Fair konkurrence? Nej, men det er realiteten. Problem? Ja det kan blive et strukturelt problem i leveringen af nyheder og andet indhold på Internettet.

En ting er sikkert. Måden indhold bliver leveret og forretningsmodellerne bag dem, ændrer sig hastigt i disse år. Gratis reklamefinansierede indhold vil stadig have sin begrænset berettigelse, men de medier, der ikke formår at skabe værdiskabende tjenester og ydelser oven  på det gratis fundament, vil forsvinde hurtigere end de opstod.

Det må være verdens underligste had-kærlighedsforhold, som vi danskere har til investeringsforeningerne.

Der er ingen nævneværdig konkurrence, hvilket betyder, at din bank tjener ti gange mere på dig, end hvis du investerede selv. Derudover kan de ikke forudsige vendinger i aktiemarkederne, hvilket betyder, at det er lige så godt at investere selv. Værre endnu kan ingen af de aktive investeringsforeninger præstere bedre end markedet over en længere periode.

Kilde: militaryinvestors.com

Alligevel har danskerne ca. 700 mia. kr. stående i investeringsforeningsbeviser. Investeringsforeningerne bliver løbende kritiseret samtidig med, at danskerne køber flere af deres beviser. Forhåbentlig ophører galskaben i den nærmeste fremtid og en ny og mere ansvarfuld investeringskultur opstår.

Den nuværende investeringskultur i Danmark råber til himlen om forandring. Så fortæl din nabo om investeringsforeningernes sande ansigt og begynd samtidig at investere selv – det betaler sig.

Dansk Aktionærforenings medlemsblad Aktionæren har en fire siders lang artikel om UPSIDO.com i juni-bladet. Artiklen beskriver lidt om os og baggrunden for vores produkt.

En af pointerne er, at alt for mange private investorer ikke nødvendigvis er aktive omkring at søge dybtgående informationer, på trods af, at de investerer for mange hundredetusinde kroner. Men det behøver faktisk ikke at være svært. Ønsker man kun et kort på, om selskabet er fornuftigt eller ej, kan man blot tjekke UPSIDO Rating, der er et tal mellem 0-100. Har virksomheden du ønker at investere i et tal på under 50, så bør du nok overveje din investering og risikoprofil en gang til.

I artiklen bliver vi samtidig stillet fire opgaver, som vi skal svare på ved hjælp af vores investeringsværktøjer. Den første opgave lød på. “Find de fem mest rentable banker i Norden”. Nedenstående kan I se vores svar.

Kilde: Aktionæren, juni 2009

Du kan læse resten af artiklen og se svarene på de andre opgaver her -  Undgå at købe katten i sækken.

I maj 2009 blev UPSIDO.com anvendt i en velskrevet artikel af Villy Asaa i Dansk Aktionærforenings medlemsblad Aktionæren.

Pointen i artiklen er, om man har den rette sammensætning i sin portefølje, der tager hensyn til konjunkturernes op- og nedture. Konklusionen er, at cykliske aktier ofte stiger meget voldsomt, når konjukturerne begynder at gå op igen. Erfaringen viser, at udsvingene i produktionen af kapitalgoder (bygninger, maskiner, flyvemaskiner og redskaber) er større end for forbrugsgoder (biler, TV mv.), der igen er større end konsumentvarer (øl, dagligvarer mv.). Netop de cykliske aktier har fået større tab i den økonomiske krise. I artiklen fremhæves følgende aktier i C20-indekset, som værende cykliske aktier og dermed mulige kandidater til store kursstigninger, når økonomien vender igen.

Kilde: Aktionæren, maj 2009

Vi vil ikke videregive flere pointer fra den glimrende artikel, men i stedet opfordre dig til at læse hele artiklen - vækstaktier og cykliske aktier kan være på vej tilbage.

Med udgangspunkt i artiklens gode pointer, lidt sund fornuft og mod på at tænke i sektorsammensætning, kan du forbedre dit afkast markant. Vi er selv tilhængere af, at man tænker over ens sektoreksponering i porteføljen, hvorfor vi beregner denne for kunder af UPSIDO.com. Men for at udnytte mulighederne inden for de forskellige sektorer kræver det et vist overblik, hvilket vi leverer med vores sektoroverblik.

Vi håber, at du føler dig lidt klogere på sektorernes betydning for porteføljen efter, at du har læst dette indlæg samt Villy Asaas glimrende artikel.

Det vi alle var vidne til i efteråret 2008 er nok det tætteste denne generation har været på fænomener, der vækker minder om dagene under den store depression i 1929 eller krakket på Wall Street i 1907, hvor stort set samtlige investeringsbanker gik konkurs. Grunden til at systemet blev reddet fra at nedsmelte skyldtes en koordineret indsats fra alle de store landes regeringer, der gik ind og garanterede alle indlån. Om det var godt eller skidt kræver en længere analyse, som vi må bringe ved senere lejlighed.

Pointen er, at udgangspunktet for stabiliseringen af markederne har været staternes garantier af bankernes forpligtelser samt diversen kredit- og bankpakker. I et interview på CNBC den 9. juni 2009 beskriver chefstrateg i Saxo Bank, David Karsbøl, et skrækscenarie som vi desværre langsomt nærmer os.

Han forklarer, hvordan staternes massive overforbrug begynder at påvirke kreditværdigheden af de enkelte stater. Senest er Irlands kreditværdighed blevet nedgraderet fra AA+ til AA af Standard & Poors. Irland mistede deres AAA kreditrating den 30. marts 2009. Skrækscenariet er, at staterne tynger dem selv med så meget gæld, at markedet til sidst mister troen på, at selv staterne ikke kan svare det finansielle systems forpligtelser. Sker dette indtræder et scenarie den moderne civilisation ikke har været vidne til før; nemlig en implosion af det finansielle system, hvor ingen længere kan overholde sine forpligtelser. Vi er stadig langt fra dette scenarie, men udviklingen bevirker, at der må indregnes en begrænset sandsynlighed for det kan ske.

Det eneste, der kan forhindre dette scenarie, er i følge David Karsbøl, at staterne begynder at reducere deres forbrug og tilpasse indtægterne til udgifterne. Samtidig skal både privatpersoner og virksomheder begynde at reducere gældsbyrden. Og denne gældsreduktion kan kun komme fra en reduktion i forbruget, der vil ramme virksomhedernes indtjening og dermed presse aktiemarkederne fremadrettet.

Der eksisterer stadig så store usikkerheder i markedet, at alle private investorer fortsat bør forsigtige med deres investeringer. En god strategi på nuværende tidspunkt er, at holde meget defensive aktier som sundhedspleje selskaber, likvider og kortfristede statsobligationer i lande med AAA kreditrating som for eksempel Danmark.

Vi har fra starten haft en klar holdning til, hvordan man skal drive forretning på Internettet. Vores forretningsmodel som vi vil uddybe senere i indlægget er bygget op omkring vores mission:

Hjælpe private investorer med at foretage sundere langsigtede investeringsbeslutninger 

Samt vores værdier:

• Kunder før kortsigtet indtjening
• Online forretningsmodel uden reklamer
• Hold det simpelt
• Kommuniker med vores brugere
• Eliminer bureaukrati

SaaS-modellen

Vores forretningsmodel bygger på SaaS (Software-as-a-Service), der er et teknisk amerikansk ord for levering af software via Internettet uden nogle installationer på kundens stationære computer. Du kan læse mere om SaaS på Wikipedia og Version2.

SaaS er en forretningsmodel, der klart adskiller sig fra den traditionelle software-model, hvor softwareselskabet afsætter dets software til kunden og derefter ikke sælger mere, hvis vi ser bort fra konsulentydelser, før en eventuel ny version af programmet. Omvendt tager SaaS leverandøren løbende penge for at stille dets software til rådighed på forlangende, det vil sige, at kunden altid kan tilgå programmet på Internettet.

En af frontløberne inden for SaaS er det amerikanske selskab Salesforce.com, der betragtes som en af pionererne i branchen og begyndte med SaaS-modellen i 1999. Selskabet leverer en total løsning indenfor forretningsløsninger til store virksomheder, som for eksempel CRM-systemer mv. En anden kendt SaaS spiller er SuccessFactors, der har danskeren Lars Dalgaard som direktør og ejer. Kendetegnet for de to virksomheder er, at Salesforce.com fik deres første år med driftsoverskud i 2005-2006, mens SuccessFactors endnu ikke giver driftsoverskud efter at have været på markedet siden 2001. Denne lange time-to-breakeven er også en af hovedargumenterne mod forretningsmodellen, fordi betalingsstrømmen altid er bagefter de nødvendige investeringer i udvikling og distrbution/salg. Omvendt har mange også påpeget at Salesforce.com har vist at det kan lade sig gøre.

I Danmark har vi også en ægte SaaS succes i form af selskabet E-conomic, der leverer netbaserede regnskabsprogrammer til små virksomheder. Vi benytter selv E-conomic i UPSIDO.com og vi synes det fungerer rigtig godt. E-conomic har senest fået en aggressiv konkurrent på det internationale marked i form af selskabet Xero, der også benytter SaaS-modellen til at drive forretning på Internettet.

Gratis vs. betaling

Den første fase af Internettet har været præget af indhold tilvejebragt til brugerne fuldstændig gratis med reklamefinansiering. Efterhånden som udbuddet (sidevisninger) på Internettet er vokset er værdien per vist reklame faldet betydeligt, og online reklame har nu nået et omfang, der har gjort mange Internetbrugere immune overfor reklamer. Senest har vi fået en økonomisk krise, der har slået bunden ud af annoncemarkedet. Dette har bevirket, at mange reklamefinansierede forretninger på Internettet ikke længere er overskudsgivende. Der er sågar været en debat i USA om reklamernes fremtid på Internettet. Problemet med reklamerfinansiering er, at de ofte ikke kan finansiere meget indholdsrige og populære sider. Seneste eksempel er Facebook, der nu har bebuddet, at vil komme brugerbetaling på nogle af deres ydelser. Den karismatiske nyhedsmogul Robert Murdoch har også indikeret, at tiden hvor nyheder er gratis på Internettet snart er ved at være forbi.

Reklamer har en anden negativ påvirkning på forretningsmodellen. Nemlig at de forstyrrer og destruerer en god og struktureret brugeroplevelse på Internettet. Dette er umuliggør simple webapplikationer, hvilket er en af hovedårsagerne til at UPSIDO.com ikke tilbyder sine ydelser på en annoncefinansierede forretningsmodel.

Annoncefinansierede ydelser på Internettet har en anden yderligere negativ bivirkning. De skaber nemlig en kunstig efterspørgsel efter virksomhedens indhold. Hvordan ville efterspørgslen ikke se ud på pizzaer, hvis man stillede gratis pizzaer tilrådighed på Strøget i København hver dag? En annoncefinansierede forretningsmodel skaber ydermere incitament til at øge antallet af sidevisninger, da disse udgør kapitacitetsbegrænsningen på omsætningen set fra virksomhedens side. Dermed opstår uprioriterede indholdsproduktion og indhold bliver tilvejebragt med det formål at det kan skabe sidevisninger og ikke med udgangspunkt i om, det er nu er relevant for brugerne.

Hvordan overlever virksomheder som UPSIDO.com i en verden hvor finansiel information er gratis? 

Et lignende spørgsmål blev Michael Bloomberg, stifteren af Bloomberg L.P., stillet i slutningen af 90′erne imens alverdens hjemmesider begyndte at tilbyde gratis finansiel information tilrådighed. Hans svar var følgende:

Vi vil overleve ved at være mere klient-fokuseret, lydhør og uvurderlig

Hans pointer er lige præcis dem, der er i dag har bevirket, at Bloomberg er vokset atronomisk siden han fik stillet spørgsmålet. Og det er samtidig de ting, som UPSIDO.com står for overfor vores kunder. Abonnerer du på UPSIDO.com er du ikke bare en tilfældig bruger, der ser nogle tilfældige sider. Du er vores kunde og dette betyder, at du altid vil opleve en førsteklasses behandling og service.

Med andre ord er UPSIDO.com en kundefokuseret tilbyder af finansiel information og investeringsværktøjer til private investorer. Forretningsmodellen er en abonnementsbaseret model med et månedligt beløb, der giver adgang til UPSIDO.com og alle dets værktøjer. Når vi opdaterer appplikationen med nye værktøjer og informationer får alle kunder straks adgang til disse. Modellen er fantastisk for os og dig. Vi får stabile pengestrømme og kan måle efterspørgslen på månedsbasis. Du har kun adgang til UPSIDO.com en måned adgangen, hvilket betyder en lav indgangsbarriere for at blive førstegangskunde og du kan altid opsige abonnementet igen uden for eksempel at have betalt mange penge for et år forud.

Vi er overbeviste om, at SaaS-modellen vil blive den fremtrædende forretningsmodel på Internettet for mange ydeler og afløse mange reklamefinansierede løsninger, der har hersket Internettets første tidsalder i perioden 1993-2005.

Tror du SaaS-modellen bliver fremtrædende og reklamefinansierede hjemmesider vil forsvinde indenfor visse ydelser?