Archive for October 12th, 2009
Er der ikke noget anderledes ved UPSIDO.com…?
Alle Jer brugere oplever i disse uger store forandringer. I sidste uge lagde vi en helt ny forside op, der bedre formidler, hvad UPSIDO.com handler om samt en hurtig introduktionsvideo. I aften vil mange af Jer opleve endnu en stor forandring. Den første i en lang række, der vil forbedre UPSIDO.com, brugervenligheden, nye værktøjer, bedre tilgængelighed, mere hjælp mv. Nedenstående ses et billede af det nye design på UPSIDO.com.
Hvis I går ind under portefølje i aften vil I samtidig se et helt nyt værktøj til porteføljen (se billedet ovenfor). Værktøjet hedder “sektorrisiko” og er et værktøj, der for første gang hjælper private investorer med at kontrollere og optimere deres eksponering på sektorer. Der er mange gode grunde til at dette er vigtigt, hvilket jeg vil komme ind på i morgen i et nyt blogindlæg omkring det nye værktøj.
Resten af UPSIDO.com vil langsomt blive konverteret til det nye design med en mere overskuelig menu i venstreside – med andre ord de forskellige sider vil ændre sig en smule over de næste par måneder. Ellers ønsker hele teamet bag UPSIDO.com Jer god fornøjelse med det nye design og sektorrisiko værktøj.

