Archive for February 24th, 2010
Noter gør dig til en bedre investor
I dag har vi foretaget en opdatering af UPSIDO.com, der giver dig som bruger nogle nye ting. For eksempel har vi lanceret to nye strategier, som vi vil omtale her på bloggen over den næste tid. Derudover har vi lanceret et nyt notesystem, der kan hjælpe dig med at blive en bedre investor. Lad mig fortælle dig hvordan.
Nedenstående er et skærmbillede af noter for en bestemt aktie (i det her tilfælde SimCorp). Her kan du nedskrive dine tanker omkring en bestemt aktie. Det er også muligt at skrive noter til dine porteføljer og kurslister.
Noter er vejen til lærdom
Vi har udviklet et notesystem på opfordring fra flere brugere, men også fordi det grundlæggende er et godt værktøj for den private investor.
Den bedste måde at blive klogere i fremtiden er ved at studere fortiden. Dette gælder også for investering. Forestil dig, at du har købt en aktie og efter to år sælger den igen. Hvis ikke du i sin tid skrev ned, hvorfor du købte aktien, så er det svært for dig at vurdere om det var held eller dygtighed. Det samme gælder også, hvis du har tabt på en aktie. Her er det vigtigt, at du kan genlæse dine tanker omkring, hvorfor du købte aktien. På den måde kan du blive klogere på dine investeringsbeslutninger og lære af dine successer – samt undgå de samme fejl i fremtiden.
Fordelen ved et elektronisk note-arkiv er, at du dermed altid har samlet alle dine tanker et sted og ikke skal finde skrivebloggen eller et tilfældigt word dokument frem. Samtidig kan du let gå fra note til en masse finansinformationer omkring aktier, din portefølje etc.
Nedenstående ses et skærmbillede af noter i hovedmenupunktet “Værktøjer”. Her får du et samlet overblik over alle dine noter fra dine aktier, porteføljer og kurslister.
Vi håber, at du vil stor glæde af notesystemet og samtidig vil gøre dig bedre som investor. Desuden kan jeg tilføje, at denne opdatering kun er en af rækken af mange kommende og spændende opdateringer.
Cimber Sterling taber højde – men styrter flyet?
I morges vågnede mange aktionærer i Cimber Sterling op til en noget sørgelig nyhed. Selskabet nedjusterer kraftigt forventningerne til omsætningen og indtjeningen. Dagens nyhed bekræfter blot de tanker vi kom med i et tidligere blogindlæg omkring den katastrofale børsnotering af Cimber Sterling.
Med dagens nyhed kan man vist godt konkludere flere ting i relation til vores tidligere blogindlæg.
- Selskabets initiale udbudskurs på 20-24 kr. pr. aktie var håbløs overvurderet (de 10 kr. pr. aktie som prisen på aktierne endte på er måske endnu også i overkanten selv indregnet forudsætningerne på daværende tidspunkt.
- Det er ikke klogt at sende et stresset selskab på fondsbørsen, da negative nyhedsstrømme omkring selskabet kan få katastrofale konsekvenser i form af negativ PR (ledende til svagt salg af billetter) og nervøse potentielle investorer.
- Cimber Sterling har/havde signifikant den dårligste finansielle styrke af de børsnoterede flyselskaber i Norden. En Altman Z-score på 2,7 lige nu indikerer stor sandsynlighed for konkurs med mindre selskabet hurtigt får positive pengestrømme og tilført ny kapital til at styrke balancen. Kurs indre værdi var i går 0,75 og med dagens nuværende fald i aktiekursen er K/I værdi nu på 0,56, hvilket snart begynder en meget alvorlig situation for selskabet – markedet tror ikke længere på selskabet.
- Cimber Sterling er det mindste effektive flyselskab i Norden og deres forretningsmodel virker skrøbelig. Norwegian er kongen i Norden med særdeles effektiv og rentabel forretningsmodel. Deres prispres presser alle andre i luftrummet og hvis ikke de nordiske stater holder hånden under SAS, vil SAS snart opleve meget alvorlige problemer, der går langt ud over fagforeningernes realitetssans. Finnair er også presset men deres guldæg (ruterne til Asien) kan få selskabet tilbage på banen.
Desværre er den overordnede konklusion, at selskabet ikke i starten af 2010 har kunnet gøre vores tidligere indlæg til skamme, som vi ellers håbede på, da vi ønsker alt det bedste for selskabet.


